Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Tudsen. 63 bringes lige Momenter tilveie, eller med samme Kraft drejes Snekkehjulet cc stedse rundt, og altsaa virker samme Krast formedelst dette stedse paa Uhret. Tridsen er den folgende mechanisie Potens, og har en meget udstrakt Anvendelse. Man kalder i Almindelighed, under Brugen, Tridsen selv en Skive, det Huns, hvoraf den er omgiven, en Blok og Touget en Trosse. Ifølge det, som er blevet sagt om Spillet og om de mechanisie Potenser i Almindelighed, at hvad der vindes i Kraft, tabes i Tid, bliver det klart, at cn enkelt Tridse, som Fig. 42, ikke giver nogen Krastvinding. Thi hvis to lige Tyngder .v og y ere heftede til de to Ender af cn Snoer, der gaaer over Tridsen z, ville de virke paa.de to Pnncter a 03 c, der ere Endepunkterne af Radierne ab og bc, og Linien abc vil da blive at betragte som en toarmet Vcegtstang med to ligestore Arme; 07 vil derfor i alle Tilfælde hæve sig ligesaa meget som y falder, og omvendt; derfor vindes ved denne Indretning eller ved den enkelte faste Tridse ingen Kraft. Men hvis vi, isredetfor at bruge Tridsen saa- ledes, som det er viist i Fig. 42, vende den om og lade den bevæge sig, som Fig. 43, opstaaer et aldeles andet Tilfælde; thi hænges nu en Vægt under Tridsen som faa vil denne stramme begge Touge e og / ligemeget, og virke ligesom paa cn Berrevcegtstang; hefte vi nemlig Touget e til en Krog, er a Støttepunktet, b det Punct, hvori Lasten er anbragt, og Kraften er anbragt i Touget/, altsaa c Kraftens Punct; da nu Tvcerlinien al er dobbelt fan stor som Radien ab, saa er Kraftens 2(rm dobbelt saa stor som Lastens, altsaa opstaaer en dobbelt Krastvinding, og tillige vil f bevæge sig dobbelt imod d. Da det imidlertid som oftest er mere fordeelagtigt at trække nedad end opad, forener man i Udførelsen alminde- ligen begge Arter af Tridser. Den l^se Tridse, Fig. 43, anvendes for at vinde Kraft, den faste Tridse for at forandre Retningen. Saaledcs er i Fig. 44 Trossen af den lose Tridse hæftet i kn Krog nedenunder den faste Tridse a, og dernæst er Trossen, efterqt den er gaaen nnder den lyse Tctd-