Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

62 Mechanik. opøffre Kraft at tilveiebringe en saare h»rtlg Bevcegelse, saa- ledes som det forlanges i Uhrene, hvor Loddet eller Fjedrens langsomme Bevægelse flal forplantes til Ganghjulet, i hvilket hver Tand svarer til en dobbelt Svingning af Pendulet eller Uroen. Antage vi saaledes, at vi havde en Uroe-, der svin- gebe i en Time 16800 Gange og greb ind i et Ganghjul, fom havde 14 Teender, saa vilde det gaae 600 Gange om i een Time, eller 144oo Gange i een Dag; antage vi nu, at Fjederhuset bevægede sig 4 Gange om t en Dag eller 24 Ti- mer, saa indsee vi, at Ganghjulet skal gives en 3600 Gange hurtigere Bevægelse end Fjederhuset, hvilket maa flee ved en Rcekke Drev og Hjul.*) Ogsaa kunne vi her passende forklare den Maade, paa hvilken Fjedren almindeligen virker i Lommeuhre. Fjedrens Kraft er ulige; er den oprunden, eller er Uhret optrukket, da virker den med større Magt, end naar den næsten aldeles har udfoldet sig. Lad Fig. 40 forestille Fjedren o indesluttet i Fjederhuset qrq, og heftet til sarnme i Pnnctct r, i Mid- ten er Fjederstiften p, om hvilken Fjedren spændes ved at dreie Fjederhuset i Retningen af den vcdtegncde Piil. Overlade vi tut Fjedren til Virkningen af dens Spcendighed, vil den stræbe at dreie Fjederhuset i modsat Retning af Pi- len, ferst med stor Kraft, siden med mindre. For nu at gjøre Virkningen lige, sætter man Fjederhuset s (Fig. 41) formedelst Kjceden i Forbindelse med Snekken t, som har en kegledannet Form, og lader nu den tyndeste Deel af Snekken svare til den største Virkning nf Fjedren. I Begyndelsen trækker saaledes Kjceden, formedelst F-jedreus Udviden, paa den øversie Deel af Snekken eller paa den korte Vægtstangs-Arm ab; derimod virker Fjedren tilsidst paa den nederste Deel af Snekken, altsaa paa den længere Vægtstangs-Arm cd; saaledes *) I U. Jurgensens anførte Bog (Side 29) Cap. 5 og 6 ere frem- satte Regler for Hjulværk i Almindelighed, og Beregningen af dets Virkninger og tillige for Bestemmelsen af Hjulets Tværlinie og Tændernes rigtige Figur, hvilke ere anvendelige ei blot i Uhr- magerkunsten, men i Mafkinlæren i Almindelighed. Ovenstaaende Exempler ere tagne af denne Bog.