Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

68 Mechanik. Ver denne 7 il, som saaledes bæres af 1 U. Imidlertid kræ- vev denne Indretning, ligesom Fig. 47, en hsi og meget fast Opstilling. c^udcn vi forlade Tridsen, maae vi endnu lægge Mærke til, at Tougenes Retning kan have en meget betydelig Indfiy- delsc yaa Kraftvindingen. Ved den faste Tridse er det aldel^ li- gegyldigt, om Tougene ere ligclobende eller ci; thi den vil stedse kunne sammenlignes enten med en lige Vægtstang eller cn Vin- kclvægtsiang med ligcstore Arme, paa hvilke Kraft og Last virke lodret. Men anderledes forholder det sig med den lose Tridse; ere her (Fig. 5o) Tougene ae og sijævc, isiedet- for ligelsbende, som Tilfældet Par Fig. 43, maae vi ogsaa sammenligne Tridsen med en Viukelvcegtstang bac, hvor a Maa ansees som Hvilepunktet, b som Lastens Punct, og c (om Kraftens; men Kraften og Lasten virke her begge stjcevt, den første efter Retningen cf paa Armen ae, den anden efter Retningen bd paa Armen ab; for altsaa at finde de virkelige Arme for Last og Kraft, maae vi (Side 56) fælde lodrette Li- mer fra a paa Lasiens og Kraftens Retninger, og saaledes bliver altsaa ae Lastens virkelige Arm og ag bliver Kraftens Arm, føm sindes ved at forlænge cf, og ned paa denne for- længcde Linie fcelde den lodrette Linie ag. Linien ag vil vcere mindre end det Dobbelte af ae, naar Tougene ikke ere ligelsbende, øg altsaa kun i dette Tilfælde er Kraftvindin- gen 2. Ere Tougene meget sijævc, da kan endog ag blive wmdre end ae, og saaledes ingen Kraftvmding eller vel cnd- ogsaa ct Tab af Kraft opstaae. Vi udlede heraf den Regel, at vi stedse maae stræbe at bringe Tougene ved den lose Tridse til nt være mnligst ligelsbcndc. Skraaplanet er den fjerde mechanisie Potens; det anvendes sjeldcnt til Sam- mensætning af Mastiner, men har sin egen Anvendelse, naar Byrder flulle hæves opad Skraaninger eller Bakker, f. Ex. naar vi rulle et Fad op Eer ned i en Kjclder ved Hjælp af et siraatliggende Brerdt sra cn Vogn, trække cn Vogn opad en Bakke o, f. v., hvilket siecr med mindre Kraftanstrengelse,