Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Kilen. .71 hed sammenlignes den med Skraaplanet, men vi maae lægge Mærke til, at Skraaplanet maa betragtes, som en retvinklet Trekant, saaledcs er i Fig. 51 Vinkelen acb en ret Vinkel; men Kilen derimod har ingen ret Vinkel, thi Ryggen U danner ikke rette Vinkler mod nogen af Siderne, men den er retvinklet mod Midtlinien mn, og saaledcs maa Kilen be- .tragtes som to Skraaplaner, der vende Grundfladerne mod hinanden; nemlig kmn er det ene Skraaplan, Lnm det an- det, og Linien mn forestiller den fælleds Grundflade; opq. er en Træblok, hvori Kilen neddrives for at klove den. Derfor beregnes ogsaa Kilens Kraft paa samme Maade font Skraa- p la nets; thi, saalarnge Træet ikke er kløvet, gjsr det mod Ki- lens Side en lodret Modstand, der forholder slg til Kraften, som Længden af Skraaplanet til Holden, eller som een af Ki- lens Sider km til dens halve Ryg kru Men,. naar Træet kloves, fom almindelige« skeer ved Kilen, saa at Kløften naacr som i Figuren til q, saa maa Kraftvindingen regnes som Længden fra k til q eller kq til den halve Ryg kn; thi nit ril Kilen virke, som om den uanede heelt ned til <7. Man har stræbt ved Forsog at godtgjsre den Lov, som saaledcs er bestemt, idet man har ladet en Kile rst r Fig. 54, glide ned imellem to Ruller vn, som let kunne siydes fra hinanden, men holdes sammen formedelst Lodderne w og a-, oer gaae over Tridserne y og 2; imidlertid ville vi ogsaa ved dette For- syg vansieligen kunne fjerne Rivningsmodstanden, og dette, har foranlediget, at forsijellige Forfattere have troet at sinde en anden Lov bekræftet. .Saameget ville vi dog stedse indsee, at jo smallere Kilens Ryg er i Forhold til dens Længde, desto lettere trænger den ind; og Rivningen kommer under Anveu- dclsen ofte ret vel tilpas, thi derved vil Kilen blive nede i den Aabning, den har gjort, selv efterat Slaget, der drev den ued, ophorte. Derfor bruges den ogsaa ofte for blot lidet at hceve snare svære Byrder, eller for at frembringe stort Tryk, f. Ex. lofte Skibe paa Land lidet op fra Bedingen, virke i Oliepresser 0. s. v. Knive, Oxer, forsijellige Boer og flere Redstaber virke alle fom Kiler.