Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

72 Mechanik. Skruen er den sjette og sidste mechanists Potens; den giver stor Kraft- vinding øg har en saare udstrakt Anvendelse. Er en Skrue fri, saa at den kan bevæge sig i enhver Retning, kaldes den ligefrem en Skrue, men er den mod Enderne saalcdes ind- skrænket, at den blot kan bevæge sig rundt, da kaldes den en Ekrue Uden Ende, i dette Tilfælde griber den almindelige» ind i Tænderne af ct Stjernchjul og sætter enten dette i Bevce, Zelse, eller bevæges af dette; Dirkningen er imidlertid i begge disse Tilfælde den samme. Endskjsndt Skruen er een af de incchanisie Potenser, anvendes den dog sjeldent som et enkelt Redskab; thi -en store Rivning, som stedse er forbunden med Den, gjør, at den kræver oftest en Vægtstang for at dreies rundt. Kraftvindingen bestemmes ved at dividere Længden af en Skruegang rundt om, med Afstanden mellem to Skrue, gjcenger. Grunden hertil er, at vi kunne betragte Skruen som et Skraaplan, der er rullet om en Valse, istedctfor at vcere lige udstrakt. Dette kunne vi see, ved at sijeere et Stykke Papiir i Form af cn meget spids retvinklet Trekant, ligesom Skraaplanet Fig. 52, og rulle det, som er sieet i Fig. 55, om en valseformet Stift. At tage een Skruegang rundt om er altsaa intet andet end at manic Længden af en Deel af Skraa- planet, hvis tilsvarende Hside er Afstanden imellem to Gjam, ger. Af Skraaplanets Egenskaber folger altsaa, at jo tættere Skruegangerne ere i Forhold til Skruens Tykkelse, desto styrre er dens Kraftvinding, eller desto mere virker den. Den en- kelte Skrue griber i Almindelighed ind i ct Hul, der ligeledes har Skruegjængcr, og som kaldes Metriken eller Inder- skruen. Skruegjamgerne ere tresidede eller firesidede; de Skruer, hvis Gjarnger ere tresidede, kaldes i Almindelighed ftarpgjæn- flebe, de andre fladgfcengede; de skarpgjeengede Skruer have mere Rivningsmodstand, men kunne ogsaa gives finere Gjern, ger end de fladgjorngede. Undertiden gj§r man Skruegjeen- gerne for mere Styrkes Skyld rislede, og eftersom de ere to- eller trerislede, kaldes Skruen dobbelt eller tredobbelt.