Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Skruen. 73 Næsten alle Presser bcroe paa Skruens Virkning, og Rivningen, som vel gjør en større Kraftanvendelse fornoden, viser sig her ligesom ved Kilen, saare tjenlig, da formedelst den, Skruen ikke gaacr tilbage, efterat Kraften, der dreiede den om, har ophort at virke. Skrnen uden Ende tjener til at meddele et Hjnlværk en saare stadig og langsorn Bevægelse; thi, medens Skruen bevæger sig eengang rundt, gaaer Hjulet blot een Tand fremad. Di anvende Skruen ei blot for at er- holde en betydelig Kraftvinding, men for at bringe smaae Bevægelser tilveie og at udmaale dem. Thi er en Skrue gjort godt og gaaer jevnt i Mottriken, saa kunne vi antage, at alle dens Gjcenger staae ligelangt fra hinanden. Ere altsaa dens Gjcenger saa fine, at de knn vanskelige« kunne sees, men vi vide, at Skruen ved at dreie sig f. Ex. 100 Gange rundt fnjl har bevæget sig een Tomme, saa folger deraf, at Gjerngerne netop ere Tomme fra hinanden, og sætte vi nu paa Skruen et Hoved med en cirkelrund Skive, som er deelt i loo Dele, faa indsee vi, at vi ved at dreie Skruen blot een Deel fremad, ville angive Tomme. Paa denne Maade er det, at Skrue-Mikrometrene, som ere anbragte ved astronomifle Kikkerter øg tjene til at vdmaale saare smaae Bner paa Himlen, ere indrettede, og en lignende Anvendelse gjsrcs af Skruen i Sphærometret, som tjener til at maale meget tynde Flader. Mange andre Instrumenter, der anvendes til meget fine Bevægelser og Udmaalninger, bevæges ligeledes ved en Skrue, og den berømte Ramsdenske Dclemasiine, som først bidrog til at bringe de astronomiste Instrumenter til deres nærværende Fuldkommenhed, grunder sig paa en saare fiin Skrues nøjagtige og regelmæssige Bevægelse. Spillet og Skruen tilstede ved aldeles simple Midler en næsten i det Uendelige gaaende Kraftvinding. Lad ab Fig. 56 vcerc en Dalse af lige Tykkelse heclt igjennem, og som har to Ender af et Toug vundne om sig i modsatte Retninger; midt paa Touget ville vi antage, at en Vægt hænger ved Tridsen d. *) Sphærometret findes beffrevet i 2den Udg. af Hr. Prof. Rid- der og D. M. Vrsteds Naturlære Side 151.