Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
74
Mechanik.
Dreie vi nn Valsen i den ene eller anden Retning, da vil
deraf ingen Bevægelse paafslge for Vægten, thi ligesaa meget
Tong som afviudes af den ene Ende, opvindes paa den an-
den; men, hvis Valsen sammensættes af to andre ulige Val-
ser, saaledes som Figuren viser det, da vil Touget hurtigere as-
vindes eller opvindes af den tykkere Deel a, end det omvendt
vil opvindes eller afvindes af den tyndere Valse b, og altsaa
vil Tridsen d og Vægten, den bcerer, synke eller stige, naar ab
dreies rundt. Da den mindste Forfljel imellem Valserues
Tykkelse frembringer denne Virkning, saa ville vi indsee, at vi
ved dette Middel kunne frembringe hvilkensomhelsr nok saa
ringe Hastighed, og fslgeligen en hvilkensomhelst nok saa stor
Kraftvinding.
Den Indretning af Skruen, som vi have antydet, er
fremstillet i Fig. 57, ee er Bundpladen af en sædvanlig Pres-
se, og f den bevægelige Deel eller Presseplanken, der drives
ned paa sædvanlig Maade ved at Skruen h gaaer igjeuuem
cn Msttrik, der er siaarcn i Oversiykket g af Presscrammen.
Skruen K er boret hnul og modtager i sin Huulhed en an-
dcn Skrue i, som er gjort saaledes sast i /, at den aldeles
ikke kan drcie sig rundt. Vi indsee nu, at, hvis begge Skrn-
crs Gjcengcr ere lige vidt fra hinanden, saa vil Omdreinm-
gen af h ved Vcegtstangen foroven, aldeles ikke bringe nogen
Forandring tilveie ved f, thi sirucs h ned, da skrues derved i
ipbccc ind; men hvis h’å Gjeengcr ere finere eller grovere
end i’é, saa vil, naar h sirues ned, f enten løftes op eller
seenkes, og, gjsre vi nu i i sine Gjænger blot gandsie lidet
finere eller grovere end h, vil /'s Bevægelse være saare
ringe, og altsaa Kraftvindingen saare stor. Vi erholde saa-
• sedes en stor Virkning af Skruen, uden at dens Kraft sveek-
kes ved altfor sine Gjcengcr.
Ihvorvel vi un have Regler for Beregningen af den
Fordeel, der vindes ved Brugen af de forsijellige urechanifle
Potenser, er det dog ingenlunde fornødent, for at ansiaae
Krastviudingen ved en eller anden sammensat Mastine at bruge