Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Sammensatte Massiner. 75 alle de Regler, som ere givne for enhver af hine særstilt. Thi, da ved alle samme Regel gjælder, at, hvad der vindes i Rrafr, tabes i Tid, eller, at jo mere Kraft der vindes, desto langsommere steer Bevægelsen, behove vi blot at tage Hensyn til de to yderste Dele af Maskinen, nemlig den, hvor Kraften indgriber og den, paa hvilken Lasten er anbragt, og sammenligne disse uden at tage Hensyn til de mellemlig- geude, undtagen forsaavidt Rivningsmodstanden ved disse for, soges. Beregningen af en Masiines Kraft bliver saaledes i hoi Grad forkortet og lettet. Hvis jeg saaledes s. Ex. har for at hæve svært Gods indrettet en Kran, der bestaaer af et Par Blokke med flere Tonge, hvilke staae i Forbindelse med to eller tre Tandhjul og Drev, af hvilke det sidste dreies for- wedelst en Skrue uden Ende, som fores om af en Mand, der dreier en Svingel, har jeg her en Sammensætning af cn Deel mechanisie Potenser, og Beregningen af disse, hver for sig, vilde være forbunden med nogen Uleilighed; thi forst maae vi beregne Kraftvkndingen af Blokkene, dernæst maa denne multipliceres med den Fordeel, som det forste Tandhjul giver over Bommen, hvorom Tonget er viklet, nemlig naar vi betragte begge Dele som et Spil, Bommen som Spillets Arel og Tandhjulet som dets Hjul. Denne Kraftvinding maa nu atter multipliceres med den Fordeel, Hjulene', formedelst deres Teenders Antal, have over Drevene, dernæst kommer Skrncn, som sættes i Bevægelse nf Svinglen, der kan ansces som cn Vægtstang eller ogsaa som et Spil, hvilke Dele ftem- deles maae tages i Regning. Men, istedetfor alt dette, sam, menligne vi Bevægelsen af Svinglen umiddelbart med Lastens og erholde saaledes samme Facit af Regningen. Hvis den Cirkel, som Svinglen beskriver, har en Tvcerliuie af 3 Fod, saa er Cirklens Omkreds omtrent 9 Fod*) og altsaa vil ved *) Et nøiagtigere Forhold af Cirklens Tværlknie til dens Omkreds, end det, vi have anvendt, er 113:355, eller tænke vi os Tværli- nien deelt i 113 Dele, da har Omkredsen 355 saadanne Dele. Forholdet 113:355 erindre vi let, da vi blot behøve at henskrive de første tre ulige Tal 1, 3, 5, hvert to Gange efter hinanden