Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

med i fcé Kraft at hæve istand til theoretiste, efterdi ingen at frembringe den fulde Grund saavel af Rivnin, kaldes den istand til 76 Mechanik. enhver Omdrejning Mandens Haand beskrive 9 Fod. Regne vi nu, hvormeget Lasten ved een Omdreining hceves, eller, for større Nsiagtigheds Skyld, tage Middeltallet af flere Omdrci- uinger, og dividere denne Bei i den Vel, som Svinglen be- siriver, faa er det, som vi saaledes finde, Masiinens Kraftvin- ding. Hæves Lasten saaledes ved hver Omdreining een Tom- me, fan vil, da 9 Fod er 108 Tommer, Kraftvindingcn være 108, eller vi ville være c il Last af 108 tz>. Denne Kraftvinding Masiine i Udførelsen er Virkning, som Regning giver, paa gen, som af mange andre Vanskeligheder, som alt Masti- nerie er underkastet, saasom Tougcnes Stivhed og Ufnldkom- menhedcn af de enkelte Deles Udarbcidelse. Paa Grund heraf bliver det stedse nødvendigt, at gjsre et Afslag formedelst den Forsijel, der er imellem en Masiines theoretisie eller beregnede Virkning, og dens Virkning i Udførelsen, og dette Afflag er i Almindelighed endog 4 af den beregnede Kraftvinding. Omstændighederne medfsre dog heri en Forskjel, som ikke noie lader sig beregne, men for det Meste ene lader sig afgjsre ved Forsog. t Rivningen (Frictionen) tilskrives Ujevuhcdcn af Overfla- derne af de Legemer, som gnide mob hinanden; Ophsinin- gerne af det ene Legeme ville nemlig flotte i det andels For, dybninger og saaledes frembringe en Modstand for Bcvægcl- sen. Erfaringen lærer, at poleret Staal eller Iern bevæger sig lettere paa glat Messing, end Staal paa Staal, Jern paa Jern, Messing paa Messing, og paa Grund heraf lader man Jern, eller Staaltappcne i Masiincr i Almindelighed bevæge sig i Messing-Pander. 2 de bedste Lommenhre eller Chrono- mctre lader man Staaltapperne bevæge sig i udborede Rubi- ncr eller imod Diamanter, hvorved Rivningen end mere for.' mindskes. Grlmdcn til at Rivningen saaledes ved forfljellige og dele dette i to Dele; Forholdet er faa nøjagtigt, at vi kunne anvende det i enhver Regning.