Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
med i fcé Kraft at hæve
istand til
theoretiste, efterdi ingen
at frembringe den fulde
Grund saavel af Rivnin,
kaldes den
istand til
76 Mechanik.
enhver Omdrejning Mandens Haand beskrive 9 Fod. Regne
vi nu, hvormeget Lasten ved een Omdreining hceves, eller, for
større Nsiagtigheds Skyld, tage Middeltallet af flere Omdrci-
uinger, og dividere denne Bei i den Vel, som Svinglen be-
siriver, faa er det, som vi saaledes finde, Masiinens Kraftvin-
ding. Hæves Lasten saaledes ved hver Omdreining een Tom-
me, fan vil, da 9 Fod er 108 Tommer, Kraftvindingcn være
108, eller vi ville være
c il Last af 108 tz>.
Denne Kraftvinding
Masiine i Udførelsen er
Virkning, som Regning giver, paa
gen, som af mange andre Vanskeligheder, som alt Masti-
nerie er underkastet, saasom Tougcnes Stivhed og Ufnldkom-
menhedcn af de enkelte Deles Udarbcidelse. Paa Grund heraf
bliver det stedse nødvendigt, at gjsre et Afslag formedelst den
Forsijel, der er imellem en Masiines theoretisie eller beregnede
Virkning, og dens Virkning i Udførelsen, og dette Afflag
er i Almindelighed endog 4 af den beregnede Kraftvinding.
Omstændighederne medfsre dog heri en Forskjel, som ikke noie
lader sig beregne, men for det Meste ene lader sig afgjsre
ved Forsog. t
Rivningen (Frictionen) tilskrives Ujevuhcdcn af Overfla-
derne af de Legemer, som gnide mob hinanden; Ophsinin-
gerne af det ene Legeme ville nemlig flotte i det andels For,
dybninger og saaledes frembringe en Modstand for Bcvægcl-
sen. Erfaringen lærer, at poleret Staal eller Iern bevæger sig
lettere paa glat Messing, end Staal paa Staal, Jern paa
Jern, Messing paa Messing, og paa Grund heraf lader man
Jern, eller Staaltappcne i Masiincr i Almindelighed bevæge
sig i Messing-Pander. 2 de bedste Lommenhre eller Chrono-
mctre lader man Staaltapperne bevæge sig i udborede Rubi-
ncr eller imod Diamanter, hvorved Rivningen end mere for.'
mindskes. Grlmdcn til at Rivningen saaledes ved forfljellige
og dele dette i to Dele; Forholdet er faa nøjagtigt, at vi kunne
anvende det i enhver Regning.