Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
78 Mechanik.
Faldmasiine (Side 19) Rivningen nf Tridsen, over hvilken
Snoren ganer, lader man Tridsens 2lxel ikke hvile i Pander,
men imellem to Rivnings-Hjul. En lignende Indretning er
fremstillet i Fig. 60; o er her en stor Tridse, som føreren Snocr
med to Lodder, p er sammes Axel, denne Axel, som antages
at være qf Staal, ligger i den Huulnkng, som dannes af de to
Messinghjul, q og der dreie sig paa særskilte Axler i fine
Pander; den anden Deel af Axlen p ligger paa to lignende
Hjul. Bevæges nu den store Tridse v Retning af Pilen, fa a
vil den give de 4 smaae Hjul en Bevægelse i modsat Net-
ning. Det in a a nu vel synes, at, da her fire Arler treede
istedctfor een, Rivningen betydeligen maa foreges, men vi
kunne sammenligne et Hjul, der bevæger sig paa en Axel, og
fom altsaa er et Spil, med en toarmet Vægtstang, hvor Hju-
lets Radius er Kraftens, Arlcns Radius Lastens Arm; ved
altsaa at flytte Rivningen fra Hjulets Omkreds til deus Axel,
formindskes den i samme Forhold, som Arkens Radius er
mindre end Hjulets; og saaledes see vi, hvormeget det staacr
i vor Magt ved let Maflinerie, hvor Avlerne kunne vcere
tynde, at formindske Rivningen. Denne Indretning er den
samme, som den Garnett og Shnldham have anbragt ved de-
res Blokke (Side 66).
Den sirygende Rivning vil saaledes foraarsage stor Mod,
ftand for Legemernes Bevægelse, medens den rullende er nbety-
delig paa jcvne Veie, hvor ingen Hindringer opstaae, forudsat,
at Hjulene eller Rivnings-Rullerne cre passende dannede for
at lette Bevægelsen. En Valse vil formedelst sin Skikkelse
bevæge sig lige fremad paa et Plan, medens en Kegle, eller en
afskaareu Deel af samme vil bevæge sig i en Cirkel. Dette
angiver strax den mecst passende Form af Hjul; imidlertid
bruges sjeldent valseformede Hjul, men selv de Vogne, som
skulle bære de største Byrder, ere beständigen forsynede med
kegleformede Hjul. Det er alligevel klart, at, naar en Kegle
nodes til at gane frem i en lige Linie, eller en Valse t en krum
Linie, faa frembringes megen Rivning, og, hvor ellers en rnl-
kende Rivning vilde have fundet Sted, indtræder nu en strygcnde.
Kegleformede Hjul have nemlig »dvendigcn og rndvcndigen