Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Rivning. 79 sorsijellige Tvarrlinier. Forestiller saaledes Fig. 61 en Vogn med saadanne Hjul, som svære Lastvogne i Almindelighed have, da er den indvendige Tværlinie ss større end den udvendige rr, og som Folge heraf kan den indvendige Kant uncegteligen ikke bevæge sig saa hurtigt som den udvendige, undtagen nt en strygende Rivning opstaacr, idet den indvendige Deel af Hju/ let flceber noget fremad, medens den udvendige Deel holdes tilbage. Endnu tydeligere indsees dette ved at tænke sig Hju- let skaarct midt over efter Linien xx, hvor da den udvendige Deel vil bevæge sig hurtigere end den indvendige, naar Vog, ncn ruller henad den lige Vci w. Endvidere maa Vognar- len krummes, for at bringe Hjulenes kegledannede Overflader i Berøvelse med Veien, og saaledes bliver tillige Vognens Grundflade au formindsket, og den altsaa selv mere udsat for Vceltning. Idet Hjulene sicebes henad Veien ville de og sag bidrage til at knuse Stenene, hvormed Veien er opfyldt, til Støv. Saaledes er det omvendt, at de Moller, som bruges til at knuse Farvematerialirr, have store og tunge Stcenvalser, hvilke nodes til paa deres runde Overflader at bevæge sig i cti meget liden Cirkel og virke altsaa ligesom en Kegle, der gaacr frem i en ret Linie. Fig. 62 er Tegningen af en Farvemol- le; ccc et en Iernplade eller en Bundsteen, paa hvilken de Farvematerialicr, som skulle knuses, blive lagte, yyzz er en valseformet Steen, som bringes til at gaae rundt om e ved en Hest eller c«, anden Kraft, der anbringes ved den anden Ende af Bommen ed. Ydersiden yy af Stenen vil nu beskrive Cirklen bb, og felgeligen ville alle Punkterne Tid efter anden komme i Bcrorelse med bb’, medens den indre Side 22 beskri- ver den langt mindre Cirkel aa\ men, da nu yy og zz ere ligestore og dreie sig rundt i samme Tid, medens aa, og bb ere hoist ulige, saa folger deraf, nt, i stedetfor den rullende Rivning, maa en betydelig strygende Rivning opstaae og ved denne sondersiides og males Materialierne langt mere end ved Stenens Bergt. Dersom Stenen yyzz deles i flere tyndere Stene, saaledes som vi have betegnet det ved de prikkede Linier, ville vi finde, nt enhver Ste.cn bevæger fig med sin