Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
80 Mechanik. egen Hurtighed, men tillige, at Mollen norstcn aldeles har tabt sin Evne til at male. Ifølge et stort Antal Forjog, som ere anstillede, for at finde Rivningsmodstanden, synes denne at tiltage i et mindre Forhold cnb Vægten af det bevægede Legeme, med mindre Fla, den, henad hvilken Legemet bevæger sig, ikke kan bære dets Vægt, da det saa synker ned i en Fordybning eller Rende, hvorved Rivningen betydeligen foreges. Hvor fuldkomment end en Maskine er forfærbigct, vil der dog stedse ved den findes til en vis Grad en Rivning, som ikke kan undgaaes. Heraf folger, at den Kraft, der gives ved den ene Ende af en Masiine, aldrig uden noget Tab kan over/ f-res til den anden, og man vil saaledes indsee, at en Maski/ ne, der holdt sig selv i uafbrudt Bevægelse, eller et saakaldet perpetuum mobile, er umulig, fordi denne forudsatte, at en vis Kraft meddeeltes en Masiine og vedligcholdtes igjennem alle dens Dele, fra den fyrste til den sidste, usvækket, paa det at den kunde atter give den fsrste Deel af Maskinen et Stod, ligesaa stærkt som det oprindelige, da Bevægelsen ellers ikke kunde vedligeholdes. Men, efterdi der ikke kan frembringes nogen Virkning større end dens Aarsag; men tvertimod den fsrst indgribende Kraft svækkes især ved Rivningen, Materiens Ligegyldighed o. s. v. idet den forplanter sig igjennem Masii, nen, s ville vi saaledes indsee, at den ikke kan fornye sig selv med en Kraft, liig sig selv eller den, hvormed den begyndte, og paa Grund heraf er altsaa et perpetuum, mobile Noget, vi aldeles ikke kunne opnaae, efterdi enhver Masiine stedse kræver en Erstatning eller en Fornyelse af Kraft. Wed forste Viekast kunde det synes, at Svinghjul og Fjedre maatte forsge en Maskines Kraft, eftersom en Mand vil kunne dreie en Masiine, der har et tungt Svinghjul, i læn- gere Tid, end en ligedan Masiine uden dette, og Heste trække en svær Byrde, som hviler paa Fjedre, med mindre Mole, end en lige tung Vogn uden samme. Vist er det imidlertid, at de ikke have en saadan Virkning; thi rigtignok vil et Svinghjul i mange Tilfælde lette en Masiines Bevægelse, men det kan blot gj-re dette formedelst dets Moment eller Bevægekraft, og.