Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
80 Mechanik.
egen Hurtighed, men tillige, at Mollen norstcn aldeles har tabt
sin Evne til at male.
Ifølge et stort Antal Forjog, som ere anstillede, for at
finde Rivningsmodstanden, synes denne at tiltage i et mindre
Forhold cnb Vægten af det bevægede Legeme, med mindre Fla,
den, henad hvilken Legemet bevæger sig, ikke kan bære dets
Vægt, da det saa synker ned i en Fordybning eller Rende,
hvorved Rivningen betydeligen foreges.
Hvor fuldkomment end en Maskine er forfærbigct, vil der
dog stedse ved den findes til en vis Grad en Rivning, som
ikke kan undgaaes. Heraf folger, at den Kraft, der gives ved
den ene Ende af en Masiine, aldrig uden noget Tab kan over/
f-res til den anden, og man vil saaledes indsee, at en Maski/
ne, der holdt sig selv i uafbrudt Bevægelse, eller et saakaldet
perpetuum mobile, er umulig, fordi denne forudsatte, at en
vis Kraft meddeeltes en Masiine og vedligcholdtes igjennem alle
dens Dele, fra den fyrste til den sidste, usvækket, paa det at
den kunde atter give den fsrste Deel af Maskinen et Stod,
ligesaa stærkt som det oprindelige, da Bevægelsen ellers ikke
kunde vedligeholdes. Men, efterdi der ikke kan frembringes
nogen Virkning større end dens Aarsag; men tvertimod den
fsrst indgribende Kraft svækkes især ved Rivningen, Materiens
Ligegyldighed o. s. v. idet den forplanter sig igjennem Masii,
nen, s ville vi saaledes indsee, at den ikke kan fornye sig selv
med en Kraft, liig sig selv eller den, hvormed den begyndte,
og paa Grund heraf er altsaa et perpetuum, mobile Noget,
vi aldeles ikke kunne opnaae, efterdi enhver Masiine stedse
kræver en Erstatning eller en Fornyelse af Kraft.
Wed forste Viekast kunde det synes, at Svinghjul og
Fjedre maatte forsge en Maskines Kraft, eftersom en Mand
vil kunne dreie en Masiine, der har et tungt Svinghjul, i læn-
gere Tid, end en ligedan Masiine uden dette, og Heste trække
en svær Byrde, som hviler paa Fjedre, med mindre Mole, end
en lige tung Vogn uden samme. Vist er det imidlertid, at de
ikke have en saadan Virkning; thi rigtignok vil et Svinghjul
i mange Tilfælde lette en Masiines Bevægelse, men det kan
blot gj-re dette formedelst dets Moment eller Bevægekraft, og.