Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Femte Afsnit
Lukttryklære
eller
om Luftens mechanist? Egenskaber,
horden, som vi beboe, er aldeles indhyllet eller omgiven af
cn tynd, gjcnnemsigtig og usynlig flydende Materie, som kaldes
Luft, og hvis mechanisie Egensiaber betragtes i den Deel af
Mechaniken, der kaldes Lufttryklcrre (Pneumatik). Luften
tillige med de forfljellige Gasarter, Dampe og Uddunstninger
som idcligen opstige deri, kaldes med et fælleds Navn Dunst-
kredsen (Atmosphæren). DUnstkredsen eller den atmosph«-
riste Luft er folgeligen af en fhare blandet Natur. Naar den
er reen, bcsindes den ved chemisie Undersøgelser at bestaae af to
beständigen spændige Gasse eller Luftarter, (llvælluft og Ild-
luft i Forhold nf 79 Dele i Maal nf den forste og 21 Dele
af den sidste, eller i Vægt 77 og 23 Dele.
Luft, skjondt usynlig, har dog alle Materiens almindelige
Egensiaber, eller er materiel (Side 3); thi den « rmnop,
fyldende, tiltrækker, bliver tiltrukken og har felgeligen Vægt.
Den har fremdeles et flydende Legemes Egensiaber, eftersom
den retter sig efter det Kar, hvori den indeholdes, og den
trykker ligelige» imod alle dets Sider, saa at den ogsaa saale-
des viser sig som materiel; men tillige er den i hoi Grad sam,
mcntrykkelig og spceudig: Egenskaber, der ere fælleds for alle Luft-
arter, Dampe og Dunster, medens de mere synlige og folelige
fiydende Legemer, saasom Qviksylv, Vand, Olie, Spiritus
v. s. v., klin i cn meget tinge Grad, ja envogsaa næsien al-
deles ikke lade sig sammentrække. Vi indste, at disse sidste ere,
(6*)