Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

84 Lusttryklcere. hvilket allerede er bemærket (Gide 11), vcesentligcn forfijellige fta de fyrste og faae dcsaarsag ogsaa den særegne Benævnelse Vædster. De forsijellige Luftarter eller Gasse kaldes bestandigen sammentrykkelige, eftersom de under alle Forandringer, som kunne foretages med dem, beholde deres Scerkjender, Flydcnhed og Sammentrykkclighed, og ikke kunne bringes til at fryse eller til at blive faste. Med Dampe og Dunster forholder det sig derimod anderledes, thi de opstaae af Vædsier, ved Hjælp af Heden, og ere i hsi Grad sammentrykkelige, saa længe de forblive i deres Dampform; men, naar de afkj-- les, vende de tilbage til deres oprindelige Skikkelse og blive Vædsier eller »sammentrykkelige; saalcdcs sijelne Dampe sig vcesentligcn fra Luft, som forbliver beständigen i sin sammen- trykkelige og spcendige Tilstand. Wand frcmbyder et meget godt Excmpel, thi selv er det usammentrykkeligt (see Vand, tryklceren), men dets Dampe cre derimod i hsi Grad sammen- trykkelige og have stor Spændkraft; dog saasnart Dampene afkjoles, vende de strar tilbage til deres forrige Tilstand, som Vand, og antage f-lgeligcn atter alle Vandets Scerkjender. Efterdi Luft er vægtig, og enhver Ting paa Jorden er omgi# ven og indhyllet deraf, saa folger, at alle Ting lide Tryk af den; ja endog, at den trykkes af sig selv, og saaledcs, da Lus- ten er spcendig eller giver efter for Tryk, vil den lavere Deel gf Luften veere sammentrykt af den ovre og ftlgcligcn være tættere end denne. Antag f. Ex. at hele Atmosphærens Høide var deelt i 100 Dele, og at enhver af disse vciedc een Untsc, eller var lige med det Tryk, en saadan Vægt udsvede, saa judsec vi, at Jordens Overflade trykkedes af en Vægt af 100 Untser, det nederste Lag af 99, det folgende af 98 o. s. v., indtil det ncrsisverste, som ikkun trykkedes af Valgten af det sverste Lag eller een Untse. Spcendigc Legemer af. enhver Art udvide sig eller sam- menttykkes til de komme i Ligevægt med den Kraft, der virker paa dem. Dette oplyses godt ved Fjeder-Bismeren, som er fremstillet Fig. 62, hvor ab er en Fjeder, hvis ene Ende a „ strutt fast til Stagen c, og søm med den anden Ende l-ber