Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

— 3 — lige Metaller er nedsænkede i en Vædske, der kan lede Strømmen og op- løse det ene af Metallerne. Strømmens Virkninger kan derved blive af stor Betydning. I f. Eks. et Jern-Fartøj kan dette og dets Motormetaldele, f. Eks. Drivskruen eller Søforbindelserne (§ 19), være i ledende Forbindelse gennem Søvand og det ene Metal, i dette Tilfælde Jernpladerne, angri- bes og tæres mere eller mindre hurtigt. Man beskytter Jernpladerne ved paa Drivskruen og ved Søforbindelserne at anbringe Zinkbeskyttere; disse vil da blive tærede, idet Zinken angribes i Stedet for Jernet; de kan fornyes, naar de er tærede. Elektrisk Strøm kan ogsaa faas fra Akkumulatorer, der dog først maa oplades, fra Dynamoer eller fra de i Motorer benyttede Magnetoer, der bestaar af en Elektromagnet og et af Motoren trukket, omdrejende Anker (§ 40). 4. Hastighed, Kraft og Arbejde. Er et Legeme i jævn Bevægelse, tilbagelægger det lige store Vejlængder i lige lange Tider. Hastigheden er den i Tidsenheden tilbagelagte Vejlængde; den maales i Reglen i Meter i Sekundet (m/sk). Ved den jævne Bevægelse er den gennemløbne Vejlængde = Hastig- heden Gange Tiden; er Bevægelsen ujævn, maa man benytte en Middel- hastighed. Man kan overvinde Modstande ved at udøve en Kraft, der kan virke som Træk eller Tryk. Jorden tiltrækker alle Legemer med en' Kraft, Tyngdekraften, der maales ved Legemets Vægt; enhver anden Kraft kan ogsaa maales i Vægtenheder. I Maskiner kan Kraften virke som Drivtryk eller Modtryk (§ 102). Ophænges et Legeme paa Enden af en lang Spiralfjeder, vil denne forlænges, til Fjederkraften holder Ligevægt med Legemets Vægt. Spiral- fjederen kan altsaa benyttes til Vejning af Legemer, ligesom den med en Spiralfjeder forsynede Fjedervægt kan anvendes som Kraftmaaler (§ 104). Overvinder Kraften en Alodstand over en vis Vejlængde, udrettes et Arbejde-, dette vokser saa vel med Kraften som med den tilbagelagte Vej, og Enheden for Arbejdet er i Reglen Meterkilogram (mkg). Ved Bedømmelsen af det Arbejde, en Maskine udretter, benytter man en Enhed, Hestekraften (HK), som Maal for Maskinens Arbejdsevne eller Ydelse. Til en Hestekraft svarer et Arbejde paa 75 mkg/sk. Løfter en Maskine 75 kg til en Højde af 1 m, er det udrettede Arbejde 75 mkg; udfører Maskinen dette Arbejde i % Sekund, er den paa 2 HK (§ 103). 5. Maaling af Tryk. Man angiver i Reglen Tryk i kg/cm2 eller i Atmosfærer (at), idet man ved Tryk af 1, 2, 3 .... at forstaar, at Trykket i det indelukkede Rum er 1, 2, 3 ... . kg/cm2, Nyatmosfærer; en Normalatmosfære er Udenluftens Tryk, svarende til Middelbarometer- 1*