Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

— 4 — standen. Forskellen mellem dem er saa lille, at en Atmosfæres Tryk i det følgende anses for at være 1 kg/cm2. Tryk kan ogsaa angives ved Højden af den Kviksølv- eller Vandsøjle, der svarer til det. Til 1 kg/cm2 svarer en 735 mm høj Kviksølv- søjle eller en 10 m høj Vandsøjle. Skal saaledes en Brændstoftank til Petroleum trykprøves til 0,2 kg/cm2, skrues et 2 m højt Rør paa Toppen af Tanken, og denne og Røret fyldes med Vand (§ 56). Til Maaling af Tryk benyttes en Trykmaaler, som i Reglen har et omtrent i Cirkelform buet, i den fri Ende lukket Rør, hvis Indre er i Forbindelse med det Rum, hvis Tryk skal maales. Stiger Trykket, søger Røret at rette sig ud, og Bevægelsen af dets fri Ende overføres til en Viser, der peger paa en Skala, inddelt i kg/cm2, i at e. 1. Trykmaaleren angiver Overtrykket, d. v. s. Trykket over Udenluftens Tryk; det absolute Tryk er Overtrykket + 1 at; er Trykket efter Tryk- maaleren f. Eks. 3 kg/cm2, er det virkelige absolute Tryk 4 at. Tryk, lavere end Udenluftens Tryk, benævnes Undertryk. (». Varme. Varmegrad. Varme er den Naturvirksomhed, der giver sig til Kende ved Varme- og Kuldefornemmelser; den kan være tilstede i forskellig Grad, men har ingen Indflydelse paa Legemets Vægt. Er et varmt Legeme i Berøring med et koldt, afkøles det varme Legeme, det kolde opvarmes; Varmen overgaar altsaa fra et Legeme til et andet, naar det første Legeme er varmere end det andet; det første Legeme siges at have en højere Varmegrad eller Temperatur end det andet, og det varme Legeme afgiver Varme, det kolde Legeme modtager Varme. Et Legeme forekommer os varmt, naar dets Varmegrad er højere end vort Legemes. Varmen har Indflydelse paa mange af Legemets Egenskaber, f. Eks. paa dets Tilstandsform, Rumfang o. s. v. Det Instrument, hvormed man i Tal angiver og maaler Varmegrader, benævnes Termometeret, hvis Indretning beror paa den Omstændighed, at et Legemes Rumfang forandres, naar der tilføres eller fratages det Varme; Vædsker kan bedst benyttes. Termometeret bestaar af et overalt lige vidt Glasrør med en Beholder i den ene Ende og tildels fyldt med Kviksølv (eller Vinaand). Stiger Kviksølvsøjlen i Røret, modtager Ter- mometeret Varme fra Omgivelserne, Varmegraden stiger; daler Søjlen, falder Varmegraden. Termometeret er forsynet med en Skala, inddelt i Grader. Man bruger Celsius’ (C°) og Reaumurs (R°) Skala. Som første Udgangspunkt tjener Frysepunktet, som Termometeret viser, naar det er nedsænket i smeltende Is. Som andet Udgangspunkt tjener Kogepunktet, som Termometeret viser, naar dets Beholder holdes i Damp, opstigende fra Vand, der koger ved