Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1916

Forlag: G.E.C. Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 107

UDK: 621.43

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
— 5 — Normalbarometerstand. Ved Frysepunktet sættes 0°, ved Kogepunktet henholdsvis 100° C eller 80° R. Grader efter Celsius’ Skala omsættes til Reaumurs Skala ved at multiplicere med 4/5, fra Reaumurs til Celsius’ Skala med 5/<- I denne Lærebog benyttes udelukkende Celsius’ Skala. 7. Varmemængde. Som Maal for den Varmemængde, et Legeme modtager eller afgiver, tjener en Varmeenhed (V E), der er den Varme- mængde, som behøves til at opvarme 1 kg Vand 1 °. Denne Varme- mængde er meget nær ens, enten Vandet opvarmes fra 0° til 10 eller fra f. Eks. 200° til 201°. Skal f. Eks. 20 kg Vand opvarmes 5°, vil der hertil behøves 20-5 = 100 VE. Den Varmemængde, som behøves til at opvarme 1 kg af et Legeme 1°, er afhængig af Legemets Stof; for Jern er Varmemængden saaledes kun % VE; der medgaar altsaa 9 Gange saa megen Varme til at opvarme 1 kg Vand det samme Antal Grader som 1 kg Jern. Ved Forbrænding af et Brændstof gaar dettes brændbare Dele: Kulstof og Brint i Forbindelse med Luftens Ilt, som nærer Forbrændingen, un- der Udvikling af en betydelig Varmemængde (i f. Eks. en Kedels Ild- sted eller en Motors Cylinder); Hovedbestanddelen: Kulstof danner sam- men med Ilten enten Kulsyre, dersom Forbrændingen er fuldstændig, eller i modsat Fald Kulilte*'). Ved Brintens Forbrænding dannes Vanddamp. Da Grundstofferne indgaar i kemisk Forbindelse efter bestemte Vægt- forhold, og man ved Forsøg kan finde saavel Brændstoffets Sammen- sætning som den Varmemængde, der kan udvikles ved Forbrændingen af et kg af hver af de brændbare Dele, er man i Stand til at bestemme den Varmemængde, som udvikles ved Forbrændingen af et Brændstof. Ved et Brændstofs Brændværdi forstaas den Varmemængde, som udvikles ved en fuldstændig Forbrænding af 1 kg af Brændstoffet. Forbrænder saaledes 1 kg Kulstof fuldstændigt, udvikles c. 8000 VE; er Forbrændingen derimod ufuldstændig (til Kulilte), udvikles kun c. af nys- nævnte Varmemængde; heraf indses Nødvendigheden af at søge at fuld- stændiggøre Forbrændingen saa meget som muligt (§§ 107 og 108). Kraftoliers Brændværdi er omkr. 10500 VE; den er, som Følge af Kraftoliens større Brintindhold, betydeligt større end Kuls. De Varmemaskiner, som bruger Kraftolier, Brændmotorerne, har altsaa af en given Vægt Brændstof en større Varmemængde til Raa- dighed til nyttigt Arbejde end Dampmaskinerier, hvor Kul er Brændslet. 8. Udvidelse ved Varme. Alle Legemer udvider sig ved Opvarmning og trækker sig sammen ved Afkøling. Udvidelsen eller Sammentræknin- gen, der er forskellig for de forskellige Legemer (Messing udvider sig •) Begge Forbindelser er giftige Luftarter; i smaa, indelukkede Rum maa man der- for ikke anvende Esser eller andre aabne Kul- eller Kokesfyr (§ 149).