Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

— 6 — mere end Jern, dette mere end Glas o. s. v.), kan ikke hindres uden ved Hjælp af overstore Kræfter; i alle vigtige Konstruktioner maa derfor fornødent Hensyn tages til Delenes Rumfangsændringer under vekslende Varmegrader. Stempellegemet maa saaledes ikke slutte absolut tæt til Motorcylinderen, naar denne er kold, fordi Stemplet under Gangen bliver varmere end Cylinderen; Udstødsrør (§ 23) maa kunne udvide sig o. s. v. Man kan ogsaa drage Nytte af Rumfangsforandringen ved f. Eks. Paalægningen af Hjulringe omkring Hjul, Metalforinger omkring Skrue- aksler (§ 44) o. s. v. Skøre Legemer kan ikke taale pludselige Varmegradsændringer, idet den lokale Udvidelse kan fremkalde uensartede Spændinger, hvorved der kan indtræde Brud; jo tykkere det skøre Legeme er, des langsommere gennem varmes det, og des større Sandsynlighed er der for Brud ved pludselig Opvarmning eller Afkøling. Store Cylindre bør derfor ikke pludseligt udsættes for en høj Varmegrad i Forbindelse med et stort Tryk, inden de er gennemvarmede; hede Pander o. 1. maa ikke pludseligt afkøles o. s. v. Medens man ved faste Legemer maa skelne mellem Længde-, Flade- os’ Rumfangsudvidelsen, behøver man ved Vædsker og Luftarter kun at undersøge Rumfangsudvidelsen. Ved Luftarter er der forskellige Tilfælde at betragte. Holdes saaledes en vis Luftmasses Varmegrad uforandret, og man f. Eks. forandrer dens Rumfang ved at forøge eller formindske Rummet, der omslutter Luft- arten, vil dens Tryk forholde sig omvendt som dens Rumfang; bliver saaledes dens Rumfang formindsket til det halve, vil dens Tryk være fordoblet; jo større Tryk den underkastes, des mindre bliver dens Rum- fang. I mange Trykluftpumper (§ 80) sammentrykkes saaledes Luft ved omtrent uforandret Varmegrad; har f. Eks. Stemplet, som sammentryk- ker Luft af oprindelig 10 at Tryk, vandret det halve af Slaget, vil Luftens Tryk være steget til c. 20 at. Opvarmes Luft under konstant Tryk, — den kan f. Eks. være an- bragt i en opretstaaende Cylinder med lukket Bund og under et belastet, bevægeligt Stempel, — vil Luften udvide sig ens og jævnt, svarende til dens Varmegrad, og Udvidelsen vil være ens for alle Luftarter. En tilsvarende Regel gælder ved Afkøling under konstant Tryk Sædvanligt foregaar Lufts Opvarmning og Afkøling under foranderlig Tryk, Rumfang og Varmegrad, dog bunden ved bestemte Love. Er Luft af højt Tryk og Varmegrad indelukket i en Motorcylinders Topende, trykker Luften ligeligt i alle Retninger; Cylinderens Stempel vil da bevæge sig, dersom det samlede Tryk paa Stemplet er større end Modstanden, som Stemplet yder mod Bevægelse (§ 101).- Under Stem plets