Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

— 7 — Bevægelse nedefter vokser Luftens Rumfang, og dens Tryk og Varme- grad falder; Trykket maa dog tilsidst være noget over Udenluftens Tryk, for at Luften hurtigt kan forlade Cylinderen, naar den har gjort sin Nytte (§ 97). Opvarmes Luft, bliver den lettere; Ventilationen af lukkede Rum ordnes derfor ofte saaledes, at den opvarmede Luft let kan undvige for- oven i Rummet, medens frisk Luft tilføres forneden. 9. Varmens Forplantning sker ved Ledning, Straaling eller Strøm- ning. Varme kan ledes gennem alle Legemer og gaar fra de varmere til de koldere Dele, jo hurtigere, des bedre Legemet leder Varme; Me- taller er gode Varmeledere, Træ, Glas, Filt o. s. v. slette Varmeledere. For at formindske Varmeafgivelse, bl. a. af Hensyn til Brandfaren, klæder man en Motors hede Dele, særligt Udstødsrøret i Træfartøjer, med slette Varmeledere, altsaa gode Isolationsmidler (§ 16). Endvidere udstraaler et opvarmet Legeme, f. Eks. et Kulfyr eller en Motorcylinders Dæksel, Varme, men Mængden af optagen Varme afhæn- ger af Overfladens Beskaffenhed; er Overfladen blank, glat eller hvid, kastes næsten alle Varmestraalerne tilbage; Skibe paa Varmen, Tagene paa Ishuse eller Petroleumslagere ni. ni. males derfor hvide. Endelig kan Varme forplantes ved Strømning, f. Eks. Vandet i en Kedel, Luftens Opvarmning i Værelser o. s. v. 10. Varmekilder. Ved Gnidning, f. Eks. ved Pander i en Motor, Slag, f. Eks. Hamren paa Jern, Sammentryk, f. Eks. Luft i en Cykle- pumpe o. s. v., frembringes Varme, altsaa ved mekanisk Arbejde. Indgaar to Stoffer en kemisk Forbindelse, udvikles Varme, altsaa ved kemisk Virksomhed, f. Eks. Forbrændingen i en Motor. Henligger fedtet Tvist i sammenpakket Stand, udsat for Luften, foregaar der en Iltning, og Tvisten kan selvantænde (§ 149). Dyrisk Varme skyldes en kemisk Virksomhed i Legemet, idet Fødens Hovedbestanddele: Kulstof og Brint, ved Indaandingen tilføres Ilt; For- brændingsprodukterne: Kulsyre og Vanddamp, udaandes. 11. Varme og Arbejde. Som anført i § 10, kan Arbejde forvandles til Varme. Omvendt biiver i alle Varmemaskiner, saasom Dampmaskinen og Brændmotorrn, Varme forvandlet til Arbejde, idet der ved Udførelsen af Maskinens Arbejde forbruges en til dette nøjagtigt svarende Varme- mængde. I Motoren tages denne Varmemængde fra den Varme, som ved For- brændingen af Brændstoffet er tilført Arbejdsgassen (§ 22).