Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

— 8 — IL Motorer i Almindelighed. 12. Flydende Brændstoffer. De hyppigst forekommende Kraftolier. Flydende Brændstoffer anvendes dels som Brændeolie i Dampkedler (se Maskinlæren) dels som Kraftolie til Drift af Oliemotorer. De hyppigst benyttede Kraftolier faas fra den i Jorden forekommende Jordolie (i Galizien, Rumænien, Texas, Borneo, Baku o. s. v.); den be- staar af Kulstof og Brint samt ringe Mængder af Svovl, Ilt m. m. Jordolien underkastes i Reglen forskellige Processer, idet den kun ganske undtagelsesvis straks kan benyttes efter Bundfældning af Sand in. m. Grundet paa de i Jordolien værende Kulbrinters forskellige Koge- punkter kan man skelne mellem følgende ved Afdampning indvundne tre Hovedprodukter: 1) Benzindestillater, der har et forholdsvis lavt Kogepunkt, og anvendes fortrinsvis som Kraftolie; 2) Petroleumsdestillater, der har et højere Kogepunkt, og benyttes for- trinsvis som Kraftolie og til Belysning; 3) Resten, hvoraf fremstilles Mellemolier, saa som Solarolie, endvidere Smøreolier til Fremstilling af Mineralolier, Vaselin o. s. v., medens det tiloversblevne i Reglen anvendes som Brændeolie. I de senere Aar liar man kastet sig over Fremstillingen af Kraftolier af Kul o. 1., saa som Paraffinolie, Tjæreolie, Benzol o. s. v. Endvidere tilvirkes Sprit til Sprit- motorer af Korn, Kartofler m. m. 13. Undersøgelse af Kraftolier. Disse er kendetegnede ved følgende Egenskaber m. m.: 2) Vægtfylden. Som Hovedregel har de letteste Kulbrinter den største Brændværdi. 3) Flydenhedsgraden. Denne oplyser om Kraftoliens Evne til ved en given Varmegrad at gennemstrømme smaa Aabninger, Rør m. m. Mange Kraftolier er ved almindelige Varmegrader saa tykflydende, at de maa opvarmes før Brugen. 4) Stivning spunktet. Kan en Kraftolie blive udsat for lave Varmegrader, maa man bestemme den Varmegrad, Stivningspunktet, hvorved Kraft- olien bliver salveagtig. 5) Tændpunktet. Man skelner mellem følgende Tændpunkter: a) Flammepunktet er den Varmegrad, ved hvilken en brændbar Olie afgiver saa megen Damp, at denne antændes, naar en Flamme, f. Eks. fra en brændende Tændstik, føres hen over Overfladen; b) Antændelsespunktet er den Varmegrad, hvorved selve Olien an- tændes, naar en Flamme nærmes til den; det ligger noget over Flammepunktet;