Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1916
Forlag: G.E.C. Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 107
UDK: 621.43
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 12 —
Vandlinie, slutter til let tilgængelige Søforbindelser, anbragte paa Skibs-
siden eller Skibsbunden.
Disse Søforbindelser kan være Søhaner eller Søventiler, ofte forsynede
med Zinkbeskyttere og Bister, der hindrer Tang o. 1. i at følge med Vandet.
Paa Afgangsrør fra Lastpumper til Skibssiden ved Vandlinien fin-
des ofte Kontraventiler (Fig. 5). Ventilen lukker sig, naar Trykket paa
dens Overside bliver større end paa dens
Underside (§ 33).
20. Spjæld bestaar af ea Metalskive,
hvis Spindel bæres i et Metalspjældhus
(Fig. 6). Stilles Spjældet i Husets Akse,
er det aabent.
Fig. 5. 21. Motortyper. Skibets Hovedmotori be-
staar af:
en eller flere Hovedmotorer, hvis Mekanismer gennem
Akselledninger giver Bevægelse til:
en eller flere Drivskruer, som driver Skibet frem ved
Fig. 6.
at kaste Vand agterefter.
Til Hovedmotoriet hører desuden forskellige Hjælpernaskiner, Tanke,.
Rørledninger og andet Tilbehør.
I Hovedmotoren skal Stemplets retlinede Bevægelse gennem Krum-
tapmekanismen overføres til Krumtapakslens omdrejende Bevægelse.
Smaamotorer*) er Trunkmotor er-, Trunkstemplet danner en høj, ved
Bunden aaben Cylinder, paa hvis lukkede Top Drivtrykket virker (Fig. 7,
§ 23); inden i Stemplet findes en Trunkpind; om denne fatter den ene
Ende af Forbindelsesstangen, hvis anden Ende virker paa Krumtap pinden-,
denne er en Del af Krumtapbugten, der sidder paa Krumtapakslen.
Cylinderen bæres af Stativer eller Søjler, der staar paa en Bund-
ramme, som hviler paa Fartøjets Fundament-, Motorens faststaaende Del
benævnes Motorstellet. Er Krumtapmekanismen synlig, har man en aaben
Motor; er den derimod omsluttet af et Krumtaphus, er Motoren lukket.
Sædvanligt er Motoren opretstaaende og enkeltvirkende, d. v. s. Driv-
trykket virker kun paa den ene Side af Stemplet; mod dettes anden Side
trykker Udenluften.
Under Stemplets Vandring fra den ene til den anden Ende, Stem-
pelslaget, svinger Forbindelsesslangen mellem to Yderstillinger, idet dens
nedre Ende følger Krumtapcirklen-, Trunken maa give fornøden Plads
for Stangens Udslag.
‘) Ved Smaamotorer forstaas Motorer med en lille Enkeltcy tindery delse (§114).
Motorskibe fremdrives af Stormotorer (§ 83).