Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1916

Forlag: G.E.C. Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 107

UDK: 621.43

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
13 — Har Stemplet gjort et enkelt Slag, vil Krumtapakslen være drejet en halv Omdrejning; Modstanden mod Drejningen virker fra Krumtap- pen gennem Forbindelsesstangen paa Stemplet og udøver et Sidetryk, der overføres til Cylinderen; dennes Slidflade maa derfor smøres godt, for at Cylinderen ikke skal slides oval. Ved Cylinderens Bund forstaas den Ende af Cylinderen, som ven- der mod Krurntapakslen; den anden Ende benævnes Cylinderens Top; de to Stempelslag kaldes Nedslaget og Opslaget. I Motorer med flere Cylindre har disses Stempler samme Diameter og Stempelslag. Det af Stemplet gennemløbne Rum er Slagrummet; Enderummet over Stemplet i dettes Topstilling er Sammentrykskamret; Forholdet mellem Cy- linderens Rumfang (Summen af Slagrum og Sammentrykskammer) og Sammentrykskamrets Rumfang er Sammentryksforholdet (§ 99). Det Rum over Stemplet, hvori der foregaar Forbrænding, kaldes Forbrændings- rummet. 22. De to Hovedtyper. I Motorens Cylinder indføres Kraftolien, som i Damp- eller Støvform sammen med den til dens Forbrænding fornødne Luft, Forbrændingsluften, danner Ladningen; denne antændes, naar den er trykket ind i Sammentrykskamret; Stemplet er da omtrent ved Top- dødpunktet. Ved Kraftoliens Forbrænding udvikles en stor Varmemængde; Ladningens Forbrændingsprodukter kaldes Arbejdsgassen. Da Forbræn- dingen foregaar i et lille Rum, og Arbejdsgassen er meget hed, maa den faa et højt Tryk. Den bliver derved i Stand til at udrette Arbejde ved at trykke Stemplet nedefter. Efter at have virket paa dette til Enden af Slaget bortledes Arbejdsgassen og kaldes nu Spildegassen. Med Hensyn til Forbrændingsmaaden forekommer Brændmotoren i to Hovedtyper: A. Brændstødmotoren-, her foregaar Forbrændingen under pludselig Trykstigning, som et Brændstød (heraf Motorens Navn), altsaa uden at Forbrændingsrummet forøges under Forbrændingen. Denne Motor inddeles atter i (Afsnit III): a) Lavtryksmotoren, hvor Ladningen sammentrykkes inden Tændin- gen (§ 66); b) Mellemtryksmotoren, hvor nærmest kun Ladningens ene Bestand- del: Forbrændingsluften sammentrykkes, inden Kraftolien indføres umid- delbart før Tændingen (§ 70); c) Højtryksmotoren, hvor hovedsagelig kun Luft sammentrykkes (§ 71). Størrelsen af Sainmentryksforhold og Brændstødtryk er bestemmende for de 3 Motortypers Gruppering (§§ 99 og 100). B. Brændtrykmotoren eller efter Opfinderens Navn: Dieselmotoren (Afsnit IV); her foregaar Forbrændingen under omtrent uforandret Tryk (heraf Motorens Navn) og i voksende Forbrændingsrum, idet Kraftolie