Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
hvis et eller andet Eegeringskontor er Kilden, kostbar Viden under
den rummelige Gruppe «authentische Actenstücke». Lysten til at
stille sin statistiske Viden bredt til Skue faar Luft i de talrige Tids-
skrifter, hvor slige Oplysninger gerne puttes ind i raa Tilstand,
eller hvor hver saadan Stump statistisk Viden giver kaldede
og ukaldede Statistikere kærkommen Anledning til vidtrækkende
Slutninger fra Enkeltheden til Helheden, en højst modig Konjek-
turalstatistik. Statistikken opfattes af dens ivrige Dyrkere som en
Art alt omfattende Topvidenskab, i hvis Spids den menneskelige
Viden om Samtiden løber op, den uundværlige Vejleder for den
oplyste Statsmand og den nyttige Samfundsborger. Ved dens
Hjælp skulde Statsmanden kunne vurdere de enkelte Landes mili-
tære Modstandskraft, deres Hjælpekilder og Evne til at holde ud,
forst ved den kunde man klargøre sig en Skats økonomiske Række-
vidde og dens Provenu, og hos den skulde ogsaa Oplysninger
hentes om alle Kulturforhold, om Skoler, Kirker og Sædelighed,
om Litteratur og Fagvidenskab o. s. fr., og altsaa ikke blot fra
talmæssige Kilder, men ogsaa fra de beskrivende Ords brede Strøm.
Imidlertid blev Statistikkens Bane ikke saa glorværdig, som
dens Tilhængere gerne vilde. Samfundet var langtfra til Sinds
at anerkende den efter dens formentlige Fortjeneste og at aabne
Dørene paa vid Gab for dens noget parvenuagtige Fremtræden;
de forskellige Videnskaber, mellem hvilke den havde albuet sig
frem, og paa hvis Territorium den var skredet ind, vare paa deres
Post overfor den, og dens Manøvreren med Talrækker af proble-
matisk Beskaffenhed bragte den ofte i Miskredit1). Ogsaa fra
oven iagttog man gennemgaaende ret stor Kølighed. Regerings-
kontorerne drejede gerne Nøglen forsvarlig af for den ubudne
Gæst, hvis Kolportage af alskens «Statsmærkværdigheder» kunde
give Anledning til samfundsfarlig Kritik af Statens Handlinger
og vigtig Snakken med i Statsanliggender, og hvis særlige
Saaledes skriver Say: <Quandje vois qu’il n’y a pas d’opération détestable
qu’on n’ait soutenue et déterminée' par des calculs arithmétiques, je
croirais bien plutöt que ce sont les chiffres qui tuent les etats».