Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
4 hvis et eller andet Eegeringskontor er Kilden, kostbar Viden under den rummelige Gruppe «authentische Actenstücke». Lysten til at stille sin statistiske Viden bredt til Skue faar Luft i de talrige Tids- skrifter, hvor slige Oplysninger gerne puttes ind i raa Tilstand, eller hvor hver saadan Stump statistisk Viden giver kaldede og ukaldede Statistikere kærkommen Anledning til vidtrækkende Slutninger fra Enkeltheden til Helheden, en højst modig Konjek- turalstatistik. Statistikken opfattes af dens ivrige Dyrkere som en Art alt omfattende Topvidenskab, i hvis Spids den menneskelige Viden om Samtiden løber op, den uundværlige Vejleder for den oplyste Statsmand og den nyttige Samfundsborger. Ved dens Hjælp skulde Statsmanden kunne vurdere de enkelte Landes mili- tære Modstandskraft, deres Hjælpekilder og Evne til at holde ud, forst ved den kunde man klargøre sig en Skats økonomiske Række- vidde og dens Provenu, og hos den skulde ogsaa Oplysninger hentes om alle Kulturforhold, om Skoler, Kirker og Sædelighed, om Litteratur og Fagvidenskab o. s. fr., og altsaa ikke blot fra talmæssige Kilder, men ogsaa fra de beskrivende Ords brede Strøm. Imidlertid blev Statistikkens Bane ikke saa glorværdig, som dens Tilhængere gerne vilde. Samfundet var langtfra til Sinds at anerkende den efter dens formentlige Fortjeneste og at aabne Dørene paa vid Gab for dens noget parvenuagtige Fremtræden; de forskellige Videnskaber, mellem hvilke den havde albuet sig frem, og paa hvis Territorium den var skredet ind, vare paa deres Post overfor den, og dens Manøvreren med Talrækker af proble- matisk Beskaffenhed bragte den ofte i Miskredit1). Ogsaa fra oven iagttog man gennemgaaende ret stor Kølighed. Regerings- kontorerne drejede gerne Nøglen forsvarlig af for den ubudne Gæst, hvis Kolportage af alskens «Statsmærkværdigheder» kunde give Anledning til samfundsfarlig Kritik af Statens Handlinger og vigtig Snakken med i Statsanliggender, og hvis særlige Saaledes skriver Say: <Quandje vois qu’il n’y a pas d’opération détestable qu’on n’ait soutenue et déterminée' par des calculs arithmétiques, je croirais bien plutöt que ce sont les chiffres qui tuent les etats».