Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Interesse for Finanserne, for Regeringens Anvendelse af Pengene,
ligefrem forekom mistænkelig og paatrængende1).
Samtidig og i Aarsagssammenhæng hermed foregik der ogsaa
et Omslag i Statistikkens Syn paa sig selv. Under Erfaringernes
Tryk, stillet over for alt det opsamlede Materiale, der skulde
tilrettelægges, begyndte den efterhaanden at besinde sig, søge sin
Begrænsning og med Videnskabernes fremadskridende Specialisering
afslutte sig i sin snævrere Domæne. Man ryddede op i dens
Pulterkammer af alt muligt, hvor Jura (Love og Lovkyndighed),
Historie, Topografi og Geografi, Botanik og Zoologi, Kultur- og
Sprogvidenskab (en Slags Folklore), Bibliografi, Polyteknik,
Kameralvidenskab, Nationaløkonomi og Statistik i Ordets moderne
Betydning laa hulter til bulter, uopløselig og uhjælpelig mellem
hverandre, og forsegte i denne polyhistoriske Labyrint at finde
den egentlige statistiske Traad.
Det er dog først adskilligt ind i det 19. Aarhundrede, ikke
mindst ved Paavirkning fra den Quetelet’ske Skole, der danner
Bindeleddet med tidligere Tiders politiske Aritmetik, at Statistikken
i saa fremtrædende Grad bliver Talvidenskaben og Talkunsten, en
Talvidenskab, som til en Begyndelse modig paa de store Be-
drifter og anlagt paa ved Talerfaringer og logisk-matematiske
Love at stille Fremtidens Horoskop efterhaanden glider over fra
den store Frase til et jævnt, nøgternt Sprog og en sindig Syslen
med Masseiagttagelser, af hvis Kaos man varsomt udleder Ud-
viklingens Bevægelsesretning.
Til en Fremstilling af dansk Statistiks Udvikling indtil Midten
af 19. Aarhundrede hører derfor ogsaa en nøjere Redegørelse for,
hvad og hvor meget Tidens ledende Aander efterhaanden lagde
ind i Statistikkens Begreb, hvorledes Staterne stillede sig til de
stigende Krav om Statistikkens Indflydelse paa Samfundslivet, og i
hvor høj Grad og paa hvilken Maade de tog den i Tjeneste som et
i) I saa Henseende er det franske Kejserdømmes og Bourbon’ernes Holdning
ret typisk. Kejserdømmets <craintes d’une invasion de la statistique
dans les arcanes du gouvernement» medførte Standsning i flere paa-
begyndte statistiske Foretagender.