Lys og Luft i Byen
Hovedkravet til en ny Byggelov for København

34 Lys og Luft i de store Byer. kast ti] en Rigsbyggelov kun forlangt x/i2 af Værelsets Areal. Stubben mener, at x/io af Værelsets Areal bør være Minimum; det samme synes Faugher og Rigard (i Arnould’s Encyclopédie) at mene, idet de henvise til, at dette Forhold er fastsat i New-York. Men langt større Vinduesflade forlanger Putzeys, nemlig Ve-Vs af Gulv- arealet. Denne Forfatter fremhæver Fordelen af, at Vinduerne naa højt op mod Loftet baade for Belysnin- gens og Ventilationens Skyld. Det er ikke overflødigt at tilføje, at Vinduerne ogsaa skulle være til at lukke op; nutildags breder den Mode sig mere og mere, at Halvdelen af Vinduesfladen lukkes med et fastkittet stort Glas, og der kun paa hver Side af denne store Rude levnes smalle Vinduesfløje, der kunne lukkes op. Da denne Del af Vinduet i Regelen dækkes af Gardiner, vanskeliggøres Udluftningen i høj Grad ved denne Slags Vinduer, der tilmed af andre Grunde ogsaa er uhen- sigtsmæssige og uskønne. Loftshøjdens Minimum er hidtil i Regelen sat til 4 Alen. Man kan være enig med Stubben og Put- zeys i, at dette Maal er for lavt; i de lave Stuer bliver Luften hurtig „fordærvet“ og ubrugelig for Respirationen, desuden kan der i høje Stuer anbringes højere Vinduer og Belysningsforholdene derved forbedres. Men Højden bør heller ikke gøres saa stor, at Rum- menes Opvarmning derved vanskeliggøres; Minimum kan med Ulrik passende sættes til 41/4 Alen. En væsentlig Faktor i Belysningsforholdene i en Bolig er Vinduernes Beliggenhed i Forhold til Verdens- hjørnerne. At Beboelsesværelserne helst bør vende mod Øst, Syd eller Vest, og Køkken, Spisekammer, Kloset og Trappegange mod Nord, ved enhver. Men denne Fordring lader sig ikke gennemføre i en stor By. Spørgsmaalet om Gadernes rette „Orientering“ har været meget omstridt, og som Resumé af Striden