Lys og Luft i Byen
Hovedkravet til en ny Byggelov for København

Lys og Luft i de store Byer. 35 kan man sige, at Færdselsgader nødvendigvis maa anlægges i den Retning, som Færdselen fordrer, hvor- imod Beboelsesgader saa vidt mulig bør anlægges saa- ledes, at de ikke gaa lige i Retningen af Øst til Vest, hvorved hele den ene Husrække forurettes ved Mangel af Sol paa de vigtigste Opholdsværelser, og den anden Side forulempes ved altfor rigeligt direkte Sollys. Ret- ningen Nord-Øst til Syd-Vest synes at maatte fordele Solens gode Gaver ligeligst, og man kan under vort Lands Polhøjde ikke slutte sig til Arnould, der mener, at det indirekte, brudte Sollys er nok saa nyttigt — eller behageligt — som det direkte. Det kan gælde i Frankrig, især i Sydfrankrig, men ikke hos os. — Putzeys fordømmer imidlertid aldeles Retningen N.O.-S.V. og forlanger, at de lange Gader skulle lægges i Ret- ningen Nord til Syd og skulle forbindes med korte Tværgader, der altsaa komme til at gaa i Retningen Øst-Vest, men som skulle være saa brede, at selv i den ugunstigste Aarstid den skyggende Husrækkes Skygge ikke kan naa Genbohuset midt paa Dagen. Forslaget synes ikke praktisk. En Del af Huset er niere end nogen anden Sted- barn med Hensyn til Lys og Luft, nemlig Kælderen. Den burde aldrig anvendes til Beboelse. Det nytter lidet, at den omgives med halvanden Alen brede Lysgrave, at dens Vindueshøjde over Jordniveauet fik- seres til mindst 2 å 21/2 Alen, at dens Gulv ikke maa sænkes mere end 1 eller P/a Alen under Jordover- fladen. Kælderen bliver dog altid skummel, og det direkte Sollys vil ikke kunne trænge ind i den i den største Del af Aaret, Solen vil kun kunne opvarme den Del af dens Vægge, som ligger oven for Jordniveauet, Ventilationen vil altid blive mangelfuld i de dybeste Dele af Huset, og hertil kommer Faren for Optrængen 3*