Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

12 Cyclopernes Land, hvor „Enge, svulmende af saftfuldt og bol- zende Græs, omhegne Hojen, hvis Nanker staae urørte af Viingaardsmanden."11 I en Foraarsdichyrambe, som Pin- daros lod opføre t Athen, besynger han „den med nyt Blom- sterflor bedækkede Jord, naar t den Argeiske Nemea Palme- træets sig forst udviklende Spire forkynder Djet det frem- brydende, duftende Foraar"; han besynger LElna, „Himlens Soile, som nærer den evige Snee": men iilsom vender han sig bort fra den døde Natur og dens Skrækkebilleder, for at lovprise Hieron af Syracus og Hellenernes sejerrige Kampe mod Persernes mægtige Folk. Lader os ei glemme, at det græske Land skab frembyder en ejendommelig Inde ved en noje Sammensmeltning af det Faste og det Flydende, af den med Planter smykkede eller malerisk klippefulde, luftfarvede Bred og det bolgeflaaende, lysverlende, klangfulde Hav. Naar Hav og Land, So- og Landlivet for andre Nationer optræde som tvende særskilte Sphcerer af Na- turen, saa skuede Hellenerne derimod, og ikke alene Øboerne, men ogsaa Stammerne paa det sydlige Fastland, næsten over- alt, hvad der i Elementernes Contact og ved deres Verel- virktting fodener Naturbilledet med sin Rigdom og sin op- hojede Charakteer. Mer: hvorledes siulde ogsaa hiint tæn- kende, lykkelig stemte Folk ikke være bleven vakt ved Formen af ffovbekrandsede Klipperev lattgs Middelhavets dybtinffaarne Kyster, ved Jordoverfladens efter Aarstiderne og Dagens Ti- mer stille afverlende Samqvem med de lavere af Luftkredsens Lag, ved de vegetabilste Formers Fordeling? Hvorledes ffulde i en Tidsalder, da den digterifle Stemning var paa sit Højeste, enhver Art af Gemyttets levende, sandselige Vækkelse ikke op- løse sig i Jdeebetragtinng? Grækeren tænkte sig Planteverdenen i forftjellig mythisk Relation til Heroerne og Guderne, som hæv-