Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

14 viis som om det maatte have sin Oprindelse i Længselen efter et tabt Ideal", som om der i Menneskets Barm stedse maatte være blandet en vis Veemodighed med dyb Følelse for Na- turen. Da nu Poesien nddode paa Hellas tilligemed det frie Folkeliv, blev den overalt beskrivende, didactist, en Bærerinde for Videnftabeligheden. Astronomie, Geographie, Jagt og Fifferie fremtrcede i den alerandrinske Tid som Gjenstande for Digtekunsten, og ofte prydede ved en sand, fortræffelig metrisk Technik. Dyreverdenens Skikkelser og Sædvaner skildres med Irlde og ofte med saadan Nøjagtighed, at den nyere classifi- cerende Physiognosie kan erkjende Slægter ja selv Arter i disse Bestrivelser. Men i alle disse Digtninger fattes det indre Liv, en begeistret Betragtning af Naturen; der fattes det, hvorved Iderverdenen hos den oplivede Digter næsten ube- vidst bliver Gjenstand for Phantasien. Et Overmaal af be- sirivende Element findes i de, ved kunftfuld Versbygning ud- mærkede 48 Sange i LEgypteren Nonnos's D i o n y s i a k a. Digteren finder her umiskjendelig Selvbehag i Skildringer af store Naturomvæltttinger; han lader selv Fiskene forbrænde i Hydaspes's Flodseng, ved den af Lynilden aritændte, skovkronede Bred; han lærer, hvorledes opstigende Dampe fremavle Tordenveirets meteorologiske Proces og en electrisk Negn. Hengiven til den romantiske Poesie er Nonnos fra Panopolis sig selv paa en forunderlig Maade ulig, snart begeistret og opvækkende, snart kjedelig og ordrig. Hojere Grad af Naturfolelse og af Blødhed i Fremstil- lingen af Indtrykkene aabenbarer sig derimod i de enkelte Dele af den græske Blomstersamling (Anthologie), som ad saa forftjellige Veie og fra saa forskjellige Tider ere blevne os opbevarede. I den yndige Oversættelse af Jacobs er Alt,