Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

15 hvad der horer til Dyr- og Plantelivet samlet i een Afdeling. Det er smaa Billeder, som oftest Hentydninger paa indivi- duelle Former. Platanus-Træet, „som i sine Grene nærer den opsvulmende Drue", og som fra Lilleasien over Dio- medes's D, forst under Dionysius den LEldre, trængte frem indtil Bredderne af den sicilianfle Flod Anapus, besynges maaskee altfor ofte; dog synes i det Hele taget den antike Aand, der hersker i disse Sange og Epigrammer, mere hen- vendt til Dyr-, end til Planteverdenen. En ædel og tillige noget storre Composition er en Foraars-Idyl af Meleagros fra Gadara i Colesyrien.14 Alene paa Grund af Egnens Berømthed maa jeg her nævne LEliau's'^Skildring af Skovdalen Tempe, formodentlig esterDi- cæarchus's Forbillede. Den er det Udførligste af hvad vi kjende blandt det, vi af Naturstildring besidde fra de græste Prosaikere; den er rigtignok topographift, men dog ogsaa malerisk tillige; thi den skyggefulde Dal oplives ved det ppthiske Festtog (theoria), „som af de hellige Laurbærtræer bryder forsonende Grene." I den senere, den byzantinske Tid, fra Slutningen af det fjerde Aarhundrede, see vi allerede hyppigere Landskabs-Skildringer indflettede t de græske Prosaikeres Romaner. Ved saadanne Skildringer udmærker sig Hyrderomanen LongUs,^ men dog ere ogsaa i denne blide Livsbilleder langt hyppigere end Udtryk af Følelse for Naturen. Det er ikke Hensigten med disse Blade at give Mere, end hvad der, ved speciel Erindring om enkelte Kunstformer, form a a er at oplyse de almindelige Betragtninger over den digteriste Opfattelse af Iderverdenen. Jeg vilde allerede her forlade den helleniffe Oldtids Poesies Blomstermark, saafremt jeg i et Værk, paa hvis forste Blad jeg har vovet at sætte Navnet Kosmos, turde med Taushed forbigaae den Naturffildring,