Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

17 Kraft. Et saadant Beviis for himmelste Magters Tilværelse af Skabningens Værkers Skjonhed og uendelige Storhed staaer meget isoleret i Oldtiden. Hvad vi savne hos det græste Folk, jeg siger ikke af Modtagelighed, men i Retningerne af dets litteraire Produc- tivitet, findes endnu mere sparsomt hos Romerne. En Na- tion, der efter gammel si'cilisk Skik fortrinsviis var hengiven til Agerdyrkning og Landliv, havde berettiget til andre For- modninger; men ved Siden af saa meget Anlæg til practisk Virksomhed var den romerske Folkecharakteer i sin kolde Alvor, i sin afmaalte, terre Fornuft, mindre sairdselig modtagelig og mere hengiven til Virkeligheden, end til en idealiserende, digte- rift Naturbetragtning. Forskelligheden i det indre Liv hos Romerne og hos de græste Stammer afspeiler sig i Littera- turen som det aandelige Udtryk af al Folkecharakteer. Her- til kommer endnu den anerkjendte Forskjellighed i begge Sprogs organifle Bygning, og dette, trods deres Slægtstab t Ned- stammede. Sproget i det gamle Latium tilskrives mindre Bojelighed, en mere indskrænket Ordfoining, „en mere rea- listifl Tendents," end idealst Bevægelighed. Dertil kunde i den August'eiste Tidsalder den fravendende Hang til at efter- stræbe græske Forbilleder vorde til Hinder for Udgydelsen af hjemlig Gemytlighed og af en fri Naturfolelse; men baaret af Fædrelandskjerligheden, vidste kraftige Aander ved staberist Individualitet, ved ophoiede Ideer og ved Ånde i Fremstilling at overvinde hine Hindringer. Rigt udstyret med poetisk Genie mode vi Lucretius's be- gejstrede Naturdigt. Det omfatter den hele Kosmos; aands- beflcegtet med Empedocles og Parmenides forhojer den ar- chaiftiske Diction Fremstillingens Alvor. Poesien er her dybt sammenvoret med Philosophien, uden derfor at forfalde til A. v. Humboldt, Kosmos. II. 2