Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

20 enhver Folkestamme opstiger af den smertelig sammenpressede Barm. Kundskab til Virgil's, Horatius's og Tibullus's store Digterværker er saa noje sammenflettet med den almindelige Udbredelse af den romerste Litteratur, at det vilde være over- flodigt her at dvæle ved enkelte Vidnesbyrd om den omme, stedse levende Natursands, der aander gjennem enkelte af disse Værker. I Virgils Rational-Epos kunde Landstabs-Skil- dringer ifølge denne Digtnings Natur kun optræde som Bi- værk, og desaarsag indtage en meget lille Plads. Man moder her et heller nogen individuel Opfattelse af bestemte Vocanteter2S, men t den milde Farvetone derimod en inderlig Forstaaen af Naturen. Hvor findes Havbolgcrnes yndige Leg, hvor findes Nattens Stilhed heldigere beskreven? Hvor contrasterer med disse venlige Billeder ikke i forste Dog om Agerdyrkning den kraftigr Fremstilling af det udbrydende Uveir, af Sofarten paa Havet og Landgangen ved Stropha- derne, af den styrtende Klippe og af det ildsprudende Wtna i AEneidenl^o Af Ovidius havde man, som Frugt af hans lange Ophold paa Tomi's Sletter (i Nedre-Mosien), kunnet vente en digterisk Naturstildring af Stepperne, men Oldtiden har ikke opbevaret os nogen saadan. Den Forviste havde ikke Die for det Slags Stepper, der om Sommeren ere tæt bedækkede med fire til ser Fod hoje, saftrige Urter, som ved ethvert Vindpust frembyde det yndige Billede af bevægede Blomsterbølger; Ovidius's Forviisningsfted var (for ham) en Ørfen, et sumpigt Fladland, og den umandig Klagendes brudte Aand var opfyldt med Erindringer om den selffabelige Verdens Nydelser og om de politiske Begivenheder i Nom, derimod ikke med Betragtninger af den ham omgivende scy- thiske Steppe. Imidlertid har denne hoitbegavede, hine livs-