Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

22 i enkelte af Frankrigs Torvemoser. 33 I det didactiffe Digt, Wtna, af Lucilius den Angre, en Ven af L. Annæus Se- neca, fittde vi en Vulkans Udbrudsphcenomener stildrede med Sandhed; men Opfattelsen er uden Individualitet, ja med laugt ringere, end den, vi tidligere^ have fremhævet i den unge Bembo's Aetna dialogus. Da endelig Digtekunsten henvisnede, ligesom Udtomt i sine store og ædleste Former, fra den sidste Halvdeel af det fjerde Aarhuudrede, vare de poetiske Bestræbelser, blottede for al flaberiff Phantasies Ynde, alene rettede paa Beskrivelsens og Kundskabens torre Realitet. En vis talerist Uddannelse af Stilen kunde ikke erstatte, hvad der tabtes af simpel Na- turfolelse idealiserende Begeistring. Som en af denne golde Tids Frembringelser, hvori det poetiffe Element dog kun frem- træder som Tankens tilfældige, ydre Prydelse, nævne vi Moseldigtet af Ausonius. Fodt i det aquitanifte Gallien havde Digteren bivaanet Valentinians Felttog mod Alleman- nerne. Mosella, digtet i det gamle Trier, besynger paa enkelte Steder35, og ikke uden Inde, de allerede dengang med Viinrauker beplantede Helbredder af een cif Tydftlands skjon- neste Stromme; men en tor Topographie af Landet, Opreg- ningen af de Moselen tilstrømmende Bække, Charakteristiken af Fiskearterne med Hensyn til Form, Farve og Levemaade ere Hovedgjettstaudeue i denne aldeles didactiske Composition. Hos de romerske Prosaikers, blandt hvilke vi allerede ovenfor have anført det mindeværdige Sted hos Cicero, ere Naturftildringer lige saa sjeldne som hos de græske. Kun de store Historikere: Julius Cæsar, Livius og Tacitus freiubyde enkelte Erempler af denne Slags, hvor de nemlig see sig foranledigede til at beskrive Valpladser, Overgange over Flo- der eller ufremkommelige Bjergklofter, hvor de altsaa fole