Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

23 Trangen til at skildre Menneskets Kamp med NatUrhindringer. I Tacitus's Annaler henrykker mig Beskrivelsen af Germa- nicus's ulykkelige Seilads paa Emsfloden (Amisia) og den storartede geographiste Skildring af Syriens og Palæstinas Bjergkjeder. 06 Curtins3r har efterladt os et sijont Natur- billede af den skovrige, vilde Egn, gjennem hvilken den mace- doniffe Hær, vestlig for Hekatompylos i det sumpige Ma- zenderan, maatte drage. Jeg vilde paa dette Sted omstænde- ligere have omtalt samme, saafremt man.med Sikkerhed for- maaede at ffjelne imellem det, en Skribeut, hvis Tidsalder er saa ubestemt, har ost af sin levende Phantasie, og hvad han har ost af historiske Kilder. Den ældre Plinius's store encyclopædiske Værk, der med Hensyn til Indholdets Rigdom hæver sig over ethvert andet af Oldtidens Værker, vil senere blive omtalt i Verdens- betragtningens Historie. Det, er saaledes som hans Brodersøn (den yngre Plinins) saa ffjont udtrykker sig, „for- skjelligt som Naturen." Som Resultatet af en uimodstaaelig Hang til en altomfattende, ofte skjodeslos Samlen, uconse- qvent i Stilen, snart siiupel og opregnende, snart fuld af Tankerigdom, levende og rhetorisk prydet, er den ældre Pli- nius's Naturhistorie, alene paa Grund af sin Form, fattig paa individuelle Naturffildringer; men overalt, hvor hans Die er rettet paa en grandios Samvirken af Kræfterne i Verdens- altet, paa den velordnede Kosmos (Naturae majestas), kan man ikke miskjende en sand, af det Indre fremflridende Be- geistring. Dette Værk har mægtigt indvirket paa hele Middel- alderen. Som Beviser paa Følelse for Naturen hos Romerne vilde vi gjerne anføre de yndigt beliggende Landfteder paa Pincius, ved Tusculum og Tibur, paa Forbjerget Misenum,