Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
24 ved Puteoli og Bajce, naar de ikke som CcaUrns's og Mæ- cenas's, som Lucullus's og Hadrian's havde været overfyldte med Pragtbygninger. Templer, Theatre og Rendebaner afver- lede med Fuglehuse og Bygninger til Opdræt af Snegle og Hasselmuus. Sit rigtignok noget simplere Landsted i Liter- num havde den ældre Scipio fæstningsagtigt omgivet med Taarne. Navnet paa en af Augustus's Venner (Matius) er blevet os opbevaret, fordi han, elskende Tvang og Unatur- lighed, forst indforte den Skik at beklippe Træer, for kunst- mæssigt at omforme dem efter architektoniffe og plastiske For- billeder. Den yngere Plinius's Breve levere os en yndig Beskrivelse af tvente38 blandt hans talrige Villaer (Laureuti- num og Tuscum). Om man endog ved begge finder Byg- ningerne omgivne af bestaaren Durbom og mere ind- snevrede, end vor Natursands maatte lade 011 ffe, saa bevise hisse Skildringer dog, saavel som Efterlignelsen af Tempedalen paa Hadrians tiburtinske Villa, at de romerste Stadbeboere, ved Siden af Kjcerlighed til Kunsten, ved Siden af ængstelig Omsorg for Behagelighed i deres Landsteders Stilling med Hensyn til Solen og de herskende Vinde, et heller manglede Kjcerlighed til fri Nydelse af Naturen. Med Glæde feie vi til, at denne Nydelse blev paa Plinius's Landsteder mindre forstyrret ved det vederstyggelige Syn af Slaveelendigheden. Denne rige Mand var ikke alene en af de lærdeste i sin Tid, men han havde endog, hvilket man i Oldtidens Skrifter saa sjel- dent finder udtrykt, Medlidenhedens reent menneskelige Følelse for de ufrie lavere Folkeclasser. Paa den yngre Plinius's Landstceder gaves der ingen Lænker; Slaven som Agerdyrker- arvede Uberørt, hvad hans Fader havde fcimtet.39 Hverken af Alpernes evige Snee, naar Aftenen eller den tidlige Morgen kaster sit rodlige Skjcer derover, eller af Skjon-