Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
ved Puteoli og Bajce, naar de ikke som CcaUrns's og Mæ-
cenas's, som Lucullus's og Hadrian's havde været overfyldte
med Pragtbygninger. Templer, Theatre og Rendebaner afver-
lede med Fuglehuse og Bygninger til Opdræt af Snegle og
Hasselmuus. Sit rigtignok noget simplere Landsted i Liter-
num havde den ældre Scipio fæstningsagtigt omgivet med
Taarne. Navnet paa en af Augustus's Venner (Matius)
er blevet os opbevaret, fordi han, elskende Tvang og Unatur-
lighed, forst indforte den Skik at beklippe Træer, for kunst-
mæssigt at omforme dem efter architektoniffe og plastiske For-
billeder. Den yngere Plinius's Breve levere os en yndig
Beskrivelse af tvente38 blandt hans talrige Villaer (Laureuti-
num og Tuscum). Om man endog ved begge finder Byg-
ningerne omgivne af bestaaren Durbom og mere ind-
snevrede, end vor Natursands maatte lade 011 ffe, saa bevise
hisse Skildringer dog, saavel som Efterlignelsen af Tempedalen
paa Hadrians tiburtinske Villa, at de romerste Stadbeboere,
ved Siden af Kjcerlighed til Kunsten, ved Siden af ængstelig
Omsorg for Behagelighed i deres Landsteders Stilling med
Hensyn til Solen og de herskende Vinde, et heller manglede
Kjcerlighed til fri Nydelse af Naturen. Med Glæde feie vi
til, at denne Nydelse blev paa Plinius's Landsteder mindre
forstyrret ved det vederstyggelige Syn af Slaveelendigheden.
Denne rige Mand var ikke alene en af de lærdeste i sin Tid, men
han havde endog, hvilket man i Oldtidens Skrifter saa sjel-
dent finder udtrykt, Medlidenhedens reent menneskelige Følelse
for de ufrie lavere Folkeclasser. Paa den yngre Plinius's
Landstceder gaves der ingen Lænker; Slaven som Agerdyrker-
arvede Uberørt, hvad hans Fader havde fcimtet.39
Hverken af Alpernes evige Snee, naar Aftenen eller den
tidlige Morgen kaster sit rodlige Skjcer derover, eller af Skjon-