Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
heden af Jisbræernes Dlacched, saalidet som af Schweitzer-
landets gigantiske Natur har Oldtiden opbevaret os Skildrin-
ger; og det uagtet Statsmænd, Hærførere og i deres Folge
Skribenter uafbrudt droge gjennem Helvetien til Gallien.
Alle disse Reisende vide kun at klage over de Uveibare og
afskyelige Veje, men det Romantiske ved Naturscenerne — det
beskæftigede dem aldrig. Det er endog bekjendt, at, da Ju-
lius Cæsar vendte tilbage til sine Legioner i Gallien, han da
benyttede Tiden, „medens han gik over Alperne", til at ud-
arbeide et gramatikalsk Skrift de analogia.40 Silius Itali-
ens (der dode under Trajan, altsaa paa en Tid, da Schweitz
allerede var meget dyrket) beflriver Alpeegnen som en gru-
opvækkende, vild og vegetationlos Udørken,41 medens han
med Forkjærlighed besynger alle Italiens Klippekløfter og
Liris's (Garigliano's) buskrige Srebter.42 Det er paafaldende,
at Synet af de leddeelte, saa forffjelligt grnpperede Basalt-
soiler, som Ojet moder i den midterste Deel af Frankrig, langs
med Rhinen og i Lombardiet, ikke har ansporet Romerne til
nogen Beftrivelse, ja ikke engang til simpelthen at blive
nævnt.
Medens de Følelser hendode, som gjennemstrommede
den classiffe Oldtid, og som rettede Aande« paa Handlinger,
paa Wring af menneskelig Kraft og ikke paa Yderverdenens
Tilstande og dens Befluen, vandt en ny Aandsretning
Plads. Christendommen udbredte sig alt mere og mere; og
efterhaanden som denne, selv der, hvor den optraadte som
Statsreligion, virkede velgjoreude for de lavere Folkeclasser
i Menneskehedens borgerlige Friheds store Anliggende, ud-
videde sig ogsaa Blikket for ben frie Natur. Djet fæstedes
ikke mere paa de olympiske Guders Skikkelser; Skaberen (og
saaledes lære os de gamle Kirkefadre i deres kunstrette, ofte