Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

26 digterisk phantasierige Sprog) viser sig ligesga stor i den dode som i den organiske Udfoldnings stille Virken. Ved den romerste Verdensbehersknings gradvise Oplosning forsvinde L hiin sørgelige Tids Skrifter Dictionens staberiffe Kraft, Sim- pelhed og Reenhed; forst t de latinske Lande, men senere ogsaa i det græffe Osten. Hang til Eensomhed, til work Grublen, til Gemyttets Fordyben t sig selv, bliver stedse mere og mere synlig; og dette virker samtidigt baade paa Sproget og paa Stilens Farve. Naar der paa engang synes at udvikle sig noget Nyt i Mennestets Følelser, saa vil næsten stedse en tidligere, dybt- liggende, ligesom isoleret Spire kunne lade sig paavise. Mim- nermos's Blødhed^ har man ofte kaldt en sentimental Retning af Gemyttet. Der herster ingen brat Grændse mellem den gamle og nye Verden; men Forandringer i Menneskehedens religiose Anelser, i de ømmeste, moralste Følelser og i de spe- cielle Livsforhold for dem, som udove Indflydelse paa Mas- sernes Jdeekreds, gjorde pludselig fremherskende, hvad der tidligere maatte undgaae Opmærksomheden. Den christelige Retning i Gemyttet var at bevise Skaberens Hoihed og God- hed af Verdensordningen og af Naturens Skjonhed. En saa- dan Retning, nemlig Guddommens Forherligelse af dens Værker, fremkaldte uimodstaaelig Hang til at skildre Naturen, til at stildre Skaberens Værker. De tidligste og Udforligste Naturflildringer finde vi hos Minucius Felix, en rhetorist Sagfører i Nom, der levede samtidig med Tertullianus og Philostratus i Begyndelsen af det tredie Aarhundrede. Man folger ham gjerne i Aftenens Skumring langs Stranden ved Ostia, som han rigtignok flildrer mere malerist og sund, end vi finde den t vore Dage. I den religiose Dialog, Octavius,