Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

27 forsvarer han dristigt den nye Tro mod en hedensk Vens Ind- vendinger.^ Her er Stedet, hvor jeg fragmentarisk bor indflette nogle Naturffildringer af de græste Kirkefædre, da de vistnok eix mine Læsere mindre bekjendte, end hvad den romerske Littera- tur har berettet os om den gammelitaliske Kjcerlighed til Landlivet. Jeg begynder med et Brev af Basilius den Store, for hvilken jeg allerede tidlig bar en særlig Forkjærlighed. Fodt i Ccesarea i Cappadocien havde Basilius, i en Alrer af lidet over tredive Aar, givet Afkald paa det muntre Liv i Athen, og dengang allerede besøgt de christelige Eneboere i Colesyrien og Svreægypten, da han ligesom de forchristelige Essener og Therapeuter trak sig tilbage til den viloe Egn ved den armeniste Flod Iris. Her var hans anden Brodér^ Naucratius, druknet efter et femaarigt strengt Nnachoretliv hos Fistene. „Endelig troer jeg" skriver han til Gregorius af Nazianz, „at være kommen til Enden af mine Vandringer. Haabet at samles med Dig, jeg skulde sige mine sode Drømme (thi med Nette har man kaldt Forhaabninger Menneskets vaagne Dromme), ere forblevne uopfyldte. Gud har ladet mig finde et saadaut Sted, som det, der ofte foresvævede vor Jnd- bildnittgskrast. Hvad denne viste os i det vide Fjerne, seer jeg nu tæt for mig. Et holt Bjerg, bedækket med tæt Skov, vandes mod Nord nf friske, uafbrudt rindende Vande. Ved Bjergets Fod udstrækker sig en vild Slette, frugtbar ved Dampe, hvoraf den vædes. Den omgivende Skov med sine mangfoldige Slags Træer afslutter mig fra Verden ligesom en fast Borg. Min eensomme Plads begrændses af tvende dybe Dalklofter. Paa den ene Side danner Floden, hvor den skummende ned- styrter fra Bjerget, en Hindring, der vanskeligt lader sig over- stride; en- bred Bjergryg lukker Tilgangen paa den anden.