Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

299 Tilværelse af den dunstagtige Zodiakalring til en af de grandioseste Udvidelser af Blikket paa det tidligere saa simpelt forekommende Planetsystem. I vore Dage have: desma a Planeters (Asteroidernes) i hinanden slyngede Baner; Le indre C o met er, blandt hvilke Encke paaviste ten forste som saadan; de til bestemte Dage knyttede Sværme af Stjerne- sk ud (for saavidt man nemlig tor ansee disse for kosmiste, med planetarist Hastighed sig bevægende Masser) i vidunder- lig Mangfoldighed beriget hine Verdensanskuelser med nye Objecter for Betragtningen. Ogsaa Ideerne om Verdensrummenes Indhold hiinsides de yderste Planetbaner og hiiusides de fjerne Kome- ters Aphelium, ony Fordelingen af Materien, af det Skabte, saaledes som det Værende og Vordende pleier at kaldes, bleve i Keplers og Galileis Tidsalder grandiost udvidede. I samme Periode, i hvilken (1572— 1604) der opflammede tre nye Stjerner af forste Størrelse, i Cassiopeja, i Svanen og i Slangebæreren, bemærfcte David Fabricius, Præst til Ostetl i Ostfriesland (Fader til Opdageren af Solpletterne), (1596) og Johann Bayer i Augsburg (1603) i Stjernebil- ledet Hvalfisken en atter forsvindende Stjerne, hvis forander- ligeLysverel imidlertid Johann Phocylides Holwarda, Pro- fessor i Franeker, 1G38 og 1639, var den forste, som er- kjendte. Dette har Arago paaviist t en for de astronomiffe Opdagelsers Historie saare vigtig Afhandling.Phænomenet viste sig ikke som euestaaeude. Endnu t sidste Halvdeel af det syttende Aarhundrede erkjendtes periodist foranderlige Stjerner i Medusayovedet, i Vandflangen og i Svanen. I deil nysanforte Afhandling fra 1842 er med megen Skarp- sindighed bleven paaviist, hvorledes noiagtige Observationer af Stjernen Algols Lysforandringer, umiddelbart føre til