Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

96 (Ammoniumnitrit) dannes direkte af Bestanddelene. De sønderdeles ved Tilsætning af Syrer, idet der udvikles Kvælstofilte og Kvælstofoverilte. Kvælstofilte, (Kvælstoftveilte), N O. Fremstilling: Denne Luftart fremstilles ved Indvirkning af flere Metal- ler, bedst Kobber, paa Salpetersyre, 3 Cu + 8 H N O3 — 3 Cu N2 Og + 4 H2 O + 2 N O; den renses, idet man leder den ned i en stærk Opløsning af Jærnvitriol (Ferro- sulfat), som absorberer den; Opløsningen afgiver N O ved Opvarmning (s. n.). Absolut rent Kvælstofilte faas ved Tildrypning af 50 Procent holdig Svovlsyre til en blandet Opløsning af Natriumnitrit og Jodkalium. Egenskaber: Kvælstofilte er en farveløs, giftig Luft- art, af Vægtfylde l,04, der i Berøring med Luften øje- blikkeligt optager Ilt og herved danner brune Dampe af Salpetersyrlinganhydrid eller Kvælstofoverilte (2 N O + O = N2 O3 eller 2 N O +. O2 — N2 O4). Atmosfærens Kvæl- stof og Ilt forene sig ved den høje Temperatur i den elek- triske Lysbue til Kvælstofilte, som med mere Ilt danne Kvælstofoverilte. Dette kan da med Vand give Salpeter- syre og Salpetersyrling (S. 95). Efter dette Princip frem- stilles i Nutiden salpetersur Kalk fabriksmæssig. Kvælstof- ilte fortættes først ved meget lav Temperatur og stærkt Tryk til en farveløs Vædske, som koger ved -4- 150°. Kvælstofilte opløses let i en vandig Opløsning af et Jærn- foriltesalt, Opløsningen bliver herved mørkebrun; ved Opvarmning giver den igen Kvælstofilte (jvfr. Paavisning af Salpetersyre i den kemiske Analyse). Kvælstofilte kan nære Forbrændingen af saadanne Stoffer, der ved deres Forbrænding udvikle megen Varme, f. Eks. stærkt glø- dende Kul; der dannes herved frit Kvælstof og Iltforbin- delsen af det brændende Stof. En Blanding af Svovlku]- stofdamp og Kvælstofilte brænder ved Antændelsen med en intensivt lysende blaa Flamme.