Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

136 Materie og Energi; Termokemi. Verdensaltet bestaar af Materie (vejeligt Stof) og Energi; ved Materie forstaa vi i Almindelighed alt, hvad der indtager Rum, ved Energi, hvad der fremkalder eller evner at fremkalde en Forandring i Materien. At der gives mangfoldige forskellige Arter af Materie, er let nok at iagttage; at der ligeledes gives lorskellige Former af Energi, er ogsaa bekendt; Eksempler herpaa er Varme, Lys, Elektricitet etc. Under Indflydelse af de forskellige Energiformer undergaar Materien stadigt Forandrin- ger, og disse Forandringer finde Sted overalt. De Forandrin- ger, vi mest umiddelbart bemærke, ere Ændringer i Stilling og Temperatur; men desuden gives der mange andre For- andringer af stor Betydning, elektriske, magnetiske, kemiske Forandringer. Loven om Materiens Konstans er allerede tid- ligere omtalt (S. 31); ligesom Materien hverken kan skabes eller tilintetgøres ved den kemiske Proces, kan heller ikke Energi skabes eller tilintetgøres; den samlede Energimængde i Verdensaltet er konstant ligesom den samlede Mængde af Ma- terie, men ligesom en Form af Materien kan overføres i en anden, saaledes som det sker ved den kqmiske Proces, saa- ledes kan ogsaa en Form af Energi overføres i en anden. Vi vide med Sikkerhed, at der til en bestemt Mængde Varme svarer en bestemt Mængde Arbejde og omvendt, at der af en bestemt Mængde Arbejde kan faas en bestemt Mængde Varme; Arbejdet maales i Gram-Centimeter; hæves et Legeme, der vejer g Gram h Centimeter over Jordoverfladen, da udrettes et Ar- bejde paa g • h Gram-Centimeter. Varmemængden maales i Kalorier; 1 Kalorie er den Varmemængde, der kræves til at opvarme 1 Gram Vand fra 0 0 til 1 °. 1 Kalorie er ækvivalent med 43280 Gram-Centimeter (Varmens mekaniske Ækvivalent). Et lignende, bestemt Forhold finder Sted mellem Var- meenergi og elektrisk Energi og mellem denne og kemisk Energi; saaledes vide vi, at der ved Forbrænding af en bestemt Mængde af et givet Stof kan faas en bestemt Varmemængde og omvendt, at vi med en bestemt Varmemæængde kan frem- kalde en bestemt kemisk Virkning. Overførelse af en Energi- form i en anden finder ligesaa ofte Sted som Overførelse af en Form af Materie i en anden; i begge Tilfælde forbliver Mæng- den den samme. Da altsaa de forskellige Energiformer kunne overføres til andre, vil enhver Energiform kunne bringes iil at udføre et Arbejde. Man skelner mellem 1) aktuel Energi, Bevægelsesenergi, □: levende Kraft hos bevægede Masser, 2) po-