Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

137 tentiel Energi 3: Arbejdsevne hos saadanne materielle Syste- mer, der ere i Stand lil under de forhaanden værende Forhold at indtage en niere stabil Orden, 3) Varme (og Lys), 4) elek- trisk Energi, der maales ved Produktet af elektromotorisk Kraft og Elektricitetsmængde, 5) kemisk Energi. Mødens i det foregaaende kun den Side af de kemiske Pro- cesser er bleven betragtet, der angaar de materielle Forandrin- ger, skal i det følgende i al Korthed de Energifænomener om- tales, der ledsage den kemiske Proces. Den kemiske Energi er den mindst bekendte af alle Energi- former, og det eneste Middel til at lære den at kende, er at overføre den i andre Energiformer. Den Del af Videnskaben, der omhandler Maalingen af den kemiske Energi ved den Varmetoning, der finder Sted ved den kemiske Proces, kaldes Termokemi. Denne Videnskab er særlig bleven udviklet ved Julius Thomsens og M. Berthelots Undersøgelser. Den nævnle Maaling af Varmetoningen ved den kemiske Proces sker, idet man i omhyggeligt konstruerede Apparater, Kalorimetre, lader vedkommende Stoffer indvirke saaledes paa hinanden, at den udviklede eller forbrugte Varme kan maales i Varmeenheder (Kalorier s. o.). Resultatet beregnes paa det Antal Gram af vedkommende Stof, der svare;r til Atom- eller Molekultallet (Gramatom, Grammolekul). Dannelsen af Vand af Ilt og Brint udtrykkes f. Eks. ved Ligningen [H2, O] = 68360 c, □ : den Varme, der udvikles, naar 1 Grammolekul Brint for- ener sig med 1 Gramatom Ilt, er = 68360 Kalorier. A ed saa- danne Maalinger er der dog mange] Hensyn at tage, f. Eks. Tilstandsformen af de Sloffer, der deltage i Reaktionen, og af de Produkter, der dannes ved dem; have Produkterne en anden Tilstandsform end de oprindelige Stoffer, er denne Overgang i en andeji Tilstandsform ogsaa ledsaget af en Varmetoning, der maa tages med i Betragtning ved den endelige Beregning af Resultaterne. Dannelsesvarme. Maalinger af Dannelsesvarnie for de kemiske Forbindelser høre til de termokemiske Undersøgelser, der hyppigst foretages; dog lader Dannelsesvarmen sig i de fleste Tilfælde kun bestemme indirekte. Man kan f. Eks. ikke direkte bestemme Dannelsesvarnien for Sumpgas C H4; man gaar da frem paa den Maade, at man bestemmer den Varme- toning, der finder Sted ved Forbrændingen af Kulstoffet og af Brinten hver for sig; denne er: