Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

138 [C, 02] = 96960 c og 2 [H2, O] — 136720 c. Forbrændingsvarmen for de enkejte Bestanddele i et Mo- lekul Sumpgas er altsaa tilsammen 233680 c; clerpaa bestemmes Forbrændingsvarmen for Sumpgas selv og findes: [C H4, OJ =211930 c. Forskellen mellem Værdierne 233680 c og 211930 c = 21750 c er den Varmemængde, der forbruges ved Adskillelsen af Kulstofatomet fra de 4 Brintatomer i 1 Mol. Sumpgas, men da man af et stort Antal Maalinger har fundet den Lov, at den til Sønderdelingen af en Forbindelse forbrugte Varmemængde er lig den ved Forbindelsens Dannelse udviklede Varmemængde, er Dannelsesvarmen for Sumpgas — 21750 c: [C, O2] + 2 [H2, O] ~ [C H4, OJ = [C, HJ = 21750 c. Naar Brint og Klor virke paa hinanden under Dannelse af Klorbrinte, antage vi, at Reaktionen mellem disse Stoffer fore- gaar mellem Molekuler: II2 4- Cl2 = 2 H Cl. Maale vi den Varme, der udvikles ved denne Proces, da er den fundne Var- meudvikling ikke ligefrem Resultatet af Foreningen af Brint med Klor, men den er Forskellen mellem to Varmemængder, nemlig den, der udvikles ved Foreningen af Brint med Klor, og den, der medgaar til at adskille et Molekul Brint og et Mo- lekul Klor i Atomer. Det samme gælder om enhver kemisk Reaktion: den ved Reaktionen maalle Varmetoning er Diffe- rensen mellem en eller flere Varnietoninger, og er ikke noget egentligt Maal for den kemiske Tiltrækning mellem de reage- rende Stoffer. Dog lader der sig af de termokemiske Maa- linger drage visse Slutninger med Hensyn til Forholdet mellem Grundstoffernes indbyrdes Affinitet. Naar man saaledes for Dannelsen af Klorbrinte, Brombrinte og Jodbrinte finder: [H.„ Cl2] = 2 [H, Cl] — [H, H] — [Cl, Cl] = 44002 c [H„ Br2] = 2 [H, Br] — [H, H] — [Br, Br] = 16880 c [H2, J2] = 2 [H, J] — [H, H] — [J, J] —-4- 12072 c, da er det sandsynligt, at Affiniteten mellem Brint og Haloge- nerne ændres i samme; Rækkefølge, skønt Tallene ikke er pro- portionale med Affiniteten mellem disse Stoffer. Vil man gendanne de oprindelige Molekuler, som dannede Udgangspunktet for en kemisk Proces, da maa man atter til- føre de ved Processen dannede Stoffer den tabte Energi, som er ækvivalent med den ved Dannelsen frigjorte Mængde Varme (Lavoisier og Laplace, 1788).