Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1916
Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag
Sted: KØBENHAVN
Sider: 276
UDK: 546 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
GRUNDTRÆK
AF DEN
UORGANISKE KEMI
FEMTE ÆNDREDE UDGAVE
VED
A. CHRISTENSEN
KØBENHAVN
VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG
1916
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
Den kemiske Ligning for Dannelsen af Klorbrinte af Klor
og Brint vil kunne udvides til:
H2 + Cl2 = 2 H Cl + 44002 c
hvoraf følger H2 + Cl2 H- 44002 c = 2 H CL
Man har altsaa ved denne Proces berøvet Brint- og Klor-
molekulet den Energi, der svarer til 44002 c; denne maa atter
tilføres, hvis Brint- og Klormolekulet skal gendannes.
De kemiske Ligninger ville i det hele taget kunne udvides
til ogsaa at omfatte Varmetoningen ved den kemiske Proces,
f. Eks.
Pb + J2 = Pb J2 + 39800 c,
d. v. s. 206,9 GramBly og 253,8 Gram Jod indeholde lige saa
megen Energi som 460,7 Gram Jodbly ~r 39800 Kalorier. Skal
altsaa omvendt Jodbly sønderdeles i Jod og Bly: Pb J2 — Pb
-p J2 -4- 39800 Kalorier, maa derved optages 39800 Kalorier.
Den Varmeudvikling, der finder Sted, naar et givet System
af Molekuler omsætter sig til et andet, er kun afhængig af
Begyndelses- og Slutningstilstanden, og er derfor ganske den
samme, hvordan end Omsætningen sker, og hvilke Mellemled
der end dannes (G. II. Hess, 1840). Saaledes vil Varmeudvik-
lingen ved Dannelsen af Kulsyreanhydrid være den samme,
enten man først brænder Kulstof til Kulilte og derefter Kul-
ilten til Kulsyre, eller man direkte brænder Kulstof til Kul-
syreanhydrid.
Af særlig Interesse ere de termokemiske Maalinger, der be-
stemme Varmetoningen ved Neutralisationen af Syrer og Baser
(Neutralitetsvarmen). Har man bestemt den Varme, der ud-
vikles ved Neutralisationen af ækvivalente Mængder af forskel-
lige Syrer med samme Base og ved Neutralisationen af ækvi-
valente Mængder af forskellige Baser ved samme Syre, da er
det muligt at afgøre, hvilken Proces, der finder Sted, naar
Syrer bringes sammen med Salte, uden at der indtræder nogen
synlig Sønderdeling; det er ogsaa muligt at maale, hvorledes
en Base fordeles paa flere Syrer, og derved at maale Syrernes
relative Styrke. De Tal, der udtrykke Syrernes Styrke, maalt
paa denne Maade, kaldes Syrernes Aviditetstal. Lader man f.
Eks. Salpetersyre indvirke paa en Opløsning af Natriumsulfat,
viser det sig, at to Trediedele af Natriumhydroxydet bindes til
Salpetersyren og en Trediedel til Svovlsyren; Sapelersyrens Avi-
ditet er derfor dobbelt saa stor som Svovlsyrens. Af alle hidtil
undersøgte Syrer har Salpetersyren og Saltsyren den største