Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1916

Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 276

UDK: 546 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

GRUNDTRÆK

AF DEN

UORGANISKE KEMI

FEMTE ÆNDREDE UDGAVE

VED

A. CHRISTENSEN

KØBENHAVN

VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG

1916

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
139 Den kemiske Ligning for Dannelsen af Klorbrinte af Klor og Brint vil kunne udvides til: H2 + Cl2 = 2 H Cl + 44002 c hvoraf følger H2 + Cl2 H- 44002 c = 2 H CL Man har altsaa ved denne Proces berøvet Brint- og Klor- molekulet den Energi, der svarer til 44002 c; denne maa atter tilføres, hvis Brint- og Klormolekulet skal gendannes. De kemiske Ligninger ville i det hele taget kunne udvides til ogsaa at omfatte Varmetoningen ved den kemiske Proces, f. Eks. Pb + J2 = Pb J2 + 39800 c, d. v. s. 206,9 GramBly og 253,8 Gram Jod indeholde lige saa megen Energi som 460,7 Gram Jodbly ~r 39800 Kalorier. Skal altsaa omvendt Jodbly sønderdeles i Jod og Bly: Pb J2 — Pb -p J2 -4- 39800 Kalorier, maa derved optages 39800 Kalorier. Den Varmeudvikling, der finder Sted, naar et givet System af Molekuler omsætter sig til et andet, er kun afhængig af Begyndelses- og Slutningstilstanden, og er derfor ganske den samme, hvordan end Omsætningen sker, og hvilke Mellemled der end dannes (G. II. Hess, 1840). Saaledes vil Varmeudvik- lingen ved Dannelsen af Kulsyreanhydrid være den samme, enten man først brænder Kulstof til Kulilte og derefter Kul- ilten til Kulsyre, eller man direkte brænder Kulstof til Kul- syreanhydrid. Af særlig Interesse ere de termokemiske Maalinger, der be- stemme Varmetoningen ved Neutralisationen af Syrer og Baser (Neutralitetsvarmen). Har man bestemt den Varme, der ud- vikles ved Neutralisationen af ækvivalente Mængder af forskel- lige Syrer med samme Base og ved Neutralisationen af ækvi- valente Mængder af forskellige Baser ved samme Syre, da er det muligt at afgøre, hvilken Proces, der finder Sted, naar Syrer bringes sammen med Salte, uden at der indtræder nogen synlig Sønderdeling; det er ogsaa muligt at maale, hvorledes en Base fordeles paa flere Syrer, og derved at maale Syrernes relative Styrke. De Tal, der udtrykke Syrernes Styrke, maalt paa denne Maade, kaldes Syrernes Aviditetstal. Lader man f. Eks. Salpetersyre indvirke paa en Opløsning af Natriumsulfat, viser det sig, at to Trediedele af Natriumhydroxydet bindes til Salpetersyren og en Trediedel til Svovlsyren; Sapelersyrens Avi- ditet er derfor dobbelt saa stor som Svovlsyrens. Af alle hidtil undersøgte Syrer har Salpetersyren og Saltsyren den største