Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

 146 6) Endelig kan kolloide Opløsninger dannes ved Hjælp af Beskyttelseskolloider. Hvis man f. Eks. til en Kaliumbromidopløsning sætter Gelatine og derefter Sølv- nitrat, kommer der ikke Bundfald af Sølvklorid, men dei dannes en kolloid Opløsning. En saadan Opløsning kaldes en Sol; hvis Opløsnings- midlet er Vand, en Hydrosol, og hvis det er Alkohol, en Alkosol. Saadanne kolloide Opløsninger ere ganske for- skellige fra almindelige Opløsninger. De udøve saaledes ikke noget osmotisk Tryk og vise ingen Frysepunkts- sænkning o. s. v. (se S. 156 og S. 158). De ere nærmest at betragte som en meget fin Opslemning. En Lysstraale, der falder ind i et Rum, hvor Luften indeholder Støvpar- tikler, kan ses ved Betragtning fra Siden, i modsat Pald ikke. En Lysstraales Vej gennem en kolloid Opløsning kan ses ved Betragtning fra Siden gennem Ultramikro- skopet, og Smaapartiklerne ses derved indirekte. Man skelner mellem reversible og irreversible Hydro- soler. De kunne alle koagulere, gelatine, hvorved udskil- les en Hydrogel (Alkogel); men ved de reversible Kolloider kunne disse igen opløses og give en Hydrosol. Til de reversible Kolloider hører f. Eks. Lim, Gelatine, Ægge- hvide, Agar-Agar, Stivelse o. fl. Disse bulne ud i Vand og opløses ved svag Opvarmning til en Hydrosol, men ved Afkøling stivner det hele til en Hydrogel. Lader man nu en stor Del af Vandet fordampe ved Henliggen i Luften eller ved lav Temperatur i Vacuum, kan man igen opløse Hydrogelen i Vand. Sol- og Geldannelsen er altsaa reversibel. I en reversibel Hydrosol kan krystallinske Salte dif- fundere ligesom i Vand, Kolloider derimod ikke. Dette kan vises ved at komme lidt Kupridiaminsulfatopløsning i en Limopløsning, som derved snart helt igennem farves blaa. Dette sker derimod ikke, hvis man i Stedet for kommer opløseligt Berlinerblaat deri. Til en reversibel Hydrosol kan man altsaa sætte ret rigelige Mængder af