Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

161 elektriske Ledningsevne retter sig saaledes efter det Antal af det opløste Stofs Molekuler, som ere spaltede i deres Ioner, og man har derfor i Bestemmelsen af Lednings- evnen et Middel til Bestemmelse af Dissociationsgraden. De Afvigelser, som Opløsninger af Syrer, Baser og Salte vise fra van’t Hoffs Lov ere proportionale med det op løste Stofs mere eller mindre fuldstændige Dissociation. Dissociationsgraden afhænger ikke alene af Opløsnin- gens Fortynding, men ogsaa af det opløste Stofs Beskaf- fenhed; den er et Maal for Syrernes og Basernes Styrke, idet en Syre er saa meget stærkere jo flere Brintioner et opløst Gramækvivalent af Syren indeholder, og en Base er saa meget stærkere jo flere Hydroxylioner et opløst Gramækvivalent af Basen indeholder. Saaledes vil i en Opløsning, som indeholder 1 Gramækvivalent Saltsyre paa 10 Liter, 95 pCt. af Saltsyren være dissocieret, medens i en tilsvarende Opløsning af Eddikesyre kun 1—2 Pro- cent af Syren vil være dissocieret; Saltsyren er en stærk Syre, Eddikesyren er en svag Syre. Et lignende Forhold- finder Sted mellem Baserne Natriumhydroxyd og Ammo- niumhydroxyd. De neutrale Salte ere i Regelen i høj Grad dissocierede i vandig Opløsning. Som stærke Syrer, hvis Dissociation i vandig Opløs- ning er af samme Orden som de neutrale Saltes, kan bl. a. følgende betragtes: Klorbrinte, Brombrinte, Jodbrinte, Sal- petersyre, Klor,syre, Kloroversyre, Svovlsyre. Middelstærke Syrer, hvis Dissociation ikke naar over 10 Procent, ere Fosforsyre, Svovlsyrling (og Oxalsyre). Svage Syrer, hvis Dissociation er mindre end 1 pCt., ere: Kulsyre, Svovlbrinte, (Blaasyre), Kiselsyre og Bor- syre. Stærke Baser, hvis Dissociation næsten svarer til de neutrale Saltes, ere Hydroxyderne af Kalium og Natrium (og de øvrige Alkalimetaller) samt af Calcium, Baryum og Strontium. 11