Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

182 Vægtfylde er 0,S7, og dets Smeltepunkt 62,5°. Dets Dampe have en grøn Farve. Det sønderdeler Vand under Dan- nelse af Kaliumhydroxyd (Kalihydrat), K O H, og under saa stærk Varmeudvikling, at den udviklede Brint antæn- des og sammen med Kaliumdampene brænder med violet Flamme. løvrigt ligner det i høj Grad Natrium i sine Egenskaber, men er mere positivt end dette. Kalium blev fremstillet af Davy 1807, ved Elektrolyse af Kaliumhydroxyd. Kaliumbrinte, K II, dannes ved Indvirkning af Brint paa Kalium ved 300—400 °. Det er sølvglinsende, sprødt og selvantændeligt, medens Natriumbrinte, Na H, ikke af sig selv bryder Brand i Luften. Kaliumoxyd, K2 O (Kaliumilte), og Kaliumperoxyd, K O2, have ingen Anvendelse; det førstnævnte absorberer di- rekte Ilt fra Luften. Kaliumhydroxyd, K O II (Kalihydrat), fremstilles ganske analogt med Natriumhydroxyd og har væsentligt samme Egenskaber som dette; dog er det endnu stærkere ætsende (Ætskali) og flyder hen i Luften uden at blive fast, idet det slutteligt dannede Kaliumkarbonat er hen- flydende. Til Kaliumilte og Kaliumhydroxyd svare Svovlfor- bindelserne Kaliumsulfid, K2 S, og Kaliumhydrosulfid, K S H, der væsentligst forholde sig som de tilsvarende Natriumforbindel- ser. Ogsaa højere Sulfider dannes analogi med de højere Na- triumsulfider; saadanne Sulfider indeholdes i det saakaldte Svovllever, der faas ved Sammensmeltning af Kaliumkarbonat med Svovlblomster og er en gulbrun, noget grønlig Masse, der er letopløselig i Vand, og som med Syrer giver Svovlmælk. Kaliumsalte. Disse have de tidligere (S. 169) angivne almindelige Egenskaber; de meddele i Modsætning til Natriumsaltene den farveløse Flamme en violet Farve.