Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

Forfatter: L.V. Birck

År: 1915

Forlag: Børsen´s Forlag

Sted: København

Sider: 523

UDK: 338(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
Ill som indførtes til Formaling. Møllerne forpagtede Afgiften, saaledas at de betalte Staten en Sum, der sattes i Forhold til Mølleaksens Omdrejninger. Fra 1880 begynder FormalingsaÆgiften at blive nedsat eller opihæivet snart her, snart der og erstattet af en Afgift ved Indførsel gennem Porten. 1903 hørte Afgiften op i Landkommunerne. Skatten havde hid- til været delt mellem Stat og Kommune; nu blev den mod at Kommunenne betalte Staten en Erstatning op- hs&viet som Statsskat, og kun visse „lukkede“ Byer har endnu Ret til at opkrærvie Port-Oktroien. Baade Oktroien og Mølleiaccisen var til stor Gene for Handel og1 Produktion, de generende Kontrolfor- anstaltninger, der kan være rimelige og i Forhold til Produktionsmængden lidet bekostelige, hvor Produk- tionen er i Stordrift, — bliver generende og bekoste- lige, hvor Produkiionen ikke er samlet paa faa Hæn- der. XVI. Told. 79. De Fbrlioldsi’eg'lei', vi hidindtil har omtalt, bunder i saavel Øltids- og Middelalderens økonomi- ske Forhold — Vigtigheden af at sikre Tilstedevæ- relsen af Befolkningens Hoved-Fødemiddel — som i Datidens Livsanskuelse om Enkeltmands Pligt til at være fair i sin Prissættelse. Vi liar i den klassiske Oldtid iagttaget Udførsels- forbud og en Række Riegler mod, hvad man kaldte Kornaager, Prisfastsættelse, offentlige Magasiner og Kom uddelinger. Middelalderen tog Arv i en An- skuelse, der faldt sammen mød vor Religions Bud og bekræftedes i kamonisk Ret. Der var dog1 og’saa Afgifter piaa Korn, nemlig’ Portaccise, Mølleafgift og jorddrotlige Passér- og Toldafgifter, naar Kornet før- tes gennem en stor Herres Len. Mein disse Afgifter betragtedes ikke som en Afgift piaa Forbruger, men ene som en Nærinigisafgift, hvilende paa den fyldige og rødmossede Købmand.