Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

115 den protektionistiske Strømning lykkedes det i 1888 at genindføre Korntolden, og nu med et betydeligt højere Beløb, and man havde kendt tidligere, saaledes for Hvede, Rug* og Byg 250 Øre pr. 100 kg, for Havre 150 Øre j>r. 100 kg ogi for alt formalet Korn 450 Øre pr. 100 kg. Da Sverige for en væsentlig Del er henvist til Im- port fra Rusland, blev Misvæksten ker i 1892 til et højt Prisniveau. Som Følge heraf nedsatte man Konrtolden for ufornnalet Korn til 125, for formalet til 250 Øre pr. 100 kg. Havre blev ved denne Lejlig- hed definitivt fritaget for Told, noget, der iøivrigt er uden Betydning', da Sverige selv kan dælkke sit Forbrug af denne Vare. Denne Nedsættelse blev dog kun af ganske kort Varighed; allerede 1895 forhøjedes Tolden atter for ufonaaM Korn til 370 Øre og for formalet til 650 Øre pr. 100 kg. Bisse S<itser ør uforandrede glanede over i de semere Toldtarifer. I 1887 var Hvede- og Rugpris omtrent lige høje. 1888—91 udnyttedes en Trediedel af Rug tolden og hele Hvieidetolden. Da det i 1892 ved Misvæikist frem- kaldte høje Prisnivieau giver Anledning’ til ,doni ikke ubetydelige Nedsættelse i Tolden, ser man i Aarene 1892—94 en Hvedepris, d<etr ligger højene end dansk Pris tillagt Told. I 1899—1900 udnyttes Rufftolden med 50—70 pCt. Da Nordsverige skal indføre metget Korn, er dej stor Forskel mellem de nordlige oig1 sydlige Ijein. Ejen- dommeligt er, at Tolden i de fattige Egne ikke kam rwlnyttes med det fulde Beløb, idet Befolkningens Købekraft sætter Grænsen for Udnyttelsen. __ 82. ]’ ør 1814 havde Danmark Emetrei paa Indførsel til det sønden fjeldske Norge, hvad der ført© til, at Norge fik meget slet Korn. Ofte var der en iøvrigt ikke høj Indførselstarif. Saavel denne som den dan- ske Eneret gjaldt ikke for det norderufjeldske, der jo var fuldstændig afhængig af fremmed .Tilførsel (fra Elniglaind).