Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

138 kostede 4 sh. pr. 2å Tønde, finder vi et Indførselsfor- bud med det Maal at hjælpe Kornproducenterne. Naar Hvedeprisen var under 62 sh. pr. Qvarter, traad- te Indførselsforbud i Kraft. Da Prisen imidlertid snart efter og i et helt hundrede Aar (1460—1560) stod over 62 sh., blev oftest Forbudsbestemmelsen lige- gyldig. Derimod opkræver f. Eks. Stuarterne stadig Korntold. Det 15. og 16. Setkels Love forbød en Import, naar Pidiserme er for lave (f. Eks. i 1463), ligesom man i det 16. Aarhundrede liar den Regel, at 61 sh., 4 sh. og 3 sh. pr. Qvarter af de tre Hovedsorter, standser Indførslen. Korn kunde ikke indføres uden Licens, hvorfor der betaltes Nætringisafg'ift. De første Stuarter forbød Udførsel, naar Hveden stod over 48 sh. (I det 17. Aarhumdrede var Hvedens Gennemsnitspris 41 sh.). Uaigtet Cromwell selv var Landmand, forbød lian oftest Udførsel; da Aristokra- tiet atter faar Magten, kommer Kravet om høje Korn- priser atter frem; Charles II gennemfører et Kom- promis i Fbrm af den glidende Skala. Naar Prisen var over 80 sh. pr. Qvarter, sattes Tolden til 1 sh., var den over 53 sh., sattes Tolden til 8, og* var den under 53 sh., sattes Tolden til 16. Fra 1663—90 var Prisgennemsnittet lidt over 36 sh.; den prohibitive Told af 16 sh., g-jaldt da, men fik ingen Betydming for Priserne. Først i Aarhundredets sidste Tiaar er der Dyrtid, saaledes at de lavere Toldsatser kommer til Anvendelse. lørrigt var Englænderne fra Arilds Tid tilbøjelige til at gøre Oprør, naar Kornpriserne steg, og Regeringen maatte Gang paa Gang suspen- dere Tolden og erstatte den med et Udførselsforbud. 101. Fra 1770 har vi megH høje Priser, der fra 4G sh. arbejder sig op til 63 sh. ved Aarhundredskiftet. Kejserdømmets Krige driver Prisen op til 84 sh. for et Tiaars (rmnenrønjit; fra 1811 til 17 ligger Gen- nemsnitteit over 110, ja naar som Maksimum 137 sh. Napoleonskrigene havde i Løbet af 100 Aar tripleret