Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

229 en CFiaibrik værdiløs, uden at der bliver Tale om Er- statning. Professor Bien ter,skjold anser da ikke Grundlovens § 82 for anvendelig i dette Fald; men hævder, at man krænker Retsidéen, hvis man ikke giver Erstatning til de Virksomheder, som ved Lovens direkte Virk- ning værd i forringes og under alle Tilfælde, hvor Værdien af Aktivet nedsættes ved at dets Brug for- bydes. Med Hensyn til Butiker vil nogle Husejere forvent« en Erstatning, fordi Monopolet f. Eks. hin- drer dem i at faa Butiker udlejede til den højere Leje; dette Haah begrundes dog ikke i § 82; her foreligger er Naaidessag, og „Erstatningen“ kan næppe andrage mere etnd et Aars Løje. Vender vi os til Personer, liar vi først Fabrikan- ten: lad hans Kapital være 50,000 Kr. og hans Ar- bejdskraft anslaas til 3000 aarlig; er hans Indtægt ved Fabrikationen 10,000, har han altsaa et Overskiid af 5000 Kr., som han mister ved at anbringe sig selv og sin Kapital et andet Sted. Under Henblik paa Miandens Aldør og Sandsynligheden for at kunne fort- sætte, kan man beregne Erstatning', derimod synes man ikke at kunne give Erstatning for Fremtids- muligheder. Efter samme Reg^l maa Importørens Fortjeneste beregnes, dog efter betydelig mindre Kapitalisations- faiktor. F'or Detaillisten kan man give en Alders- rente til de Gamle og Enker og f. Eks. Erstatning for et Aars Næringstab. Noget lignende gælder for Fa- briksinspektører og Hejsende, Funktionærer og Ar- bejdere, for saa vidt som Staten ikke selv kan anvende drøn. Med Hensyn til Erstatningens Størrelse bør man ikke medregne den Fordel, som følger af en ved Beskyttelse skabt Overpris for færdige Varer. Da man i Tyskland overvejede Monopolet, gik man ud fra, at Ret til frit Erhverv ikke eo ipso er en garan- teret Riet for den Erhvervsdrivende, og at Erstatning- ikke kan afledes af selve Monopolets Indretning. Man mente endvidere, at Erstatning- for Værdiforringelse